Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
sidemand, der strax tog den stumpede kridtpibe ud
af sin blåblege mund, lod skeen klingre mod bordet,
vippede den på sin sorte tommelfinger og bekiggede
den så andægtig som en neger en glasperle.
Kokken kunde næppe bare sig for at le ham op i
øjnene; den fyr havde nok aldrig set sådan en
kostbarhed før.
»Hvad er derinde?« spurgte fætteren og
bankede på sidedøren. »Nå, så det er vor ven,
styrmandens kahyt? Den må jeg skam se; jeg er så
storartet nysgærrig, skal jeg betro dig.« Han
støttede ved dørkarmen med begge hænder og bøjede
sig forover. »Ej, ej!« udbrød han pludselig glad,
»hvad er det, jeg hører? Dikkedik, din strik! hvor
er du henne?« Han ståk hovedet ind i køjen og
kom ud i triumf med løftet hånd. »Det er altså
den brave styrmands sejrværk?« spurgte han og
lod det svinge i kæden. »Han er nok heller ikke
tabt bag af en vogn. OkJ det er jo et rigtig
nydeligt spilleværk. Det må jeg forstå mig på.
Gud ja, jeg har haft mange rare uhre i min tid;
men jeg har så skammelig ondt ved at holde dem
ret længe, lille Petersen. De løber for stærkt, de
små djævle, lige lukt ud af mine hænder.« Han
lagde uhret på bordet foran sig og snurrede det
sagte rundt med kæden. »Jeg vil beholde det bitte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
