Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
teologi, snak og trøstevås, smil bag ens ryg,
hus-holdningsvrøvl med pigerne og de handlende, kul
og vask og griseri, bæv! Hæ! at han
oveni-købet gad ærgre sig over de småting, som om det
var hans egenlige sorg! Og det var det måske;
man véd aldrig rigtig, hvad man er for et elendigt
kryb, før det skalkeskjul af oppustet værdighed,
man til daglig gemmer sig bag, sådan rives bort
med en hård hånd.
Hvor det dryppede fra de sorte træer. Tunge
dråber traf ham i ansigtet og randt ned ad kinden.
Og så sølet det var; hans støvler var tilstænkede,
som om han havde gået ad en opblødt landevej.
Trøstesløs grimhed over det hele, husene
gennemtrukne med regn og sod, træerne halvkvalte og
forkrøblede, røgen, der væltede hen over byen,
slog ned som sort slam. Hvor kunde man ånde
frit og tænke rent her, menneskene vantrivedes som
træerne. At disse krogede, skrumpne skygger, disse
drukkenbolte med buldne ansigter nogensinde havde
været slanke og ranke med rødmussede barnekinder,
— grufuldt! Og disse gamle, stygge fruentimmer,
der vanskabte sig end mere ved at holde op i
kjole og kåbe og stikke de tykke fødder frem!
Alt var sygt, sygt; selv lygterne stod med en
usund, gusten lyskres om sig, en feberagtig syden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
