Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
i gasblussenes viftende flamme. De var som folk,
der føler dødens klamme hånd lægge sig bagfra
over deres skulder og higer og haster kraftløst for at
suge livets sidste nydelse, selv om de véd, det er
bærmen de får, en drik grim og giftig som denne
aften.
Han mærkede selv noget af denne rastløse
ilfærdighed i sig; han havde intet mål at gå efter;
men hvert øjeblik måtte han tage et tag i sig for
at standse sin fart, og tit fik han en ed eller et
hvin efter sig, når han løb nogen på ærmet. Og
hans tanke gik som et dampbor i den hårde klump.
Hvad skulde han gøre? Noget måtte der gøres.
Sætte efter dem? hvor var de? Mulighederne
surrede forbi ham, han piskede dem alle igennem,
men fik ikke hold i nogen. Hvordan kunde han
straffe dem, så de kunde mærke det? Han vilde
handle, hurtig, slå til; men hvordan, hvordan?
Atter snurrede mulighederne rundt, boret gik
hidsigere og hidsigere, spånerne røg. Men det var så
magtløst det hele, greb i den tomme luft. Og
pludselig sank hvirvlen ned, som om en drivrem
var sprungen, kun en dump, sort klage flød gennem
hans sjæl.
Det var så ondt af dem; hvor kunde de
nænne det? Og så skrigende urimeligt, at just de
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
