Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
genlyd af hendes kåde latter, da hun løb væk med
én, som aldrig havde gjort noget for hende, biot
var lidt yngre, et kønnere mandfolk, noget nyt —
o
fordømt! A, om forladelse! — (han vilde håbe,
den tynde laps måtte blive gul og grøn af det puf!)
Nej, nu han var kommen ind på strøget, var
han virkelig nødt til at gå lidt langsomt. Han
måtte følge med strømmen. Og hvorfor ikke drive
som de andre, gå i flok med dem, se at få én fat,
han kunde sladre med. Han kunde vei uden
besvær holde mål med de andre; de folks niveau lå
ikke højere end gaden. Der gik en fersk fyr med
vixet overskæg og snøvlede til nogle damer, og de
lod knebren gå så højt, at han sagtens kunde høre.
Naturligvis om teatret, aktørernes yndighed og
ak-tricernes klæder. Dukker med dukkehjærner; gid
han havde magt over dem; de skulde komme til
at slide fra morgen til aften, til benene rystede
under dem. Det kaglede og kægede rundt om
ham, om pynt og piger og penge og spil og drik,
nogle gik fnisende og rev ned på deres næste,
andre lo indvendig; hvem havde de snydt eller
hvem tænkte de på at snyde? Ikke et læskende
ord, biot kaglen og kægen. Han følte, som alle
deres fødder traskede hen over hans hjærne. Ja,
det var en tung død at lade sig træde ihjel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
