Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
lige, de ledige, de tomme; hans hjærne var fuld.
Men det var om deres egne bøger og vers, de
talte. Nej se, de måtte da være forfattere,
digtere; nogen af dem kunde nok se ud til det,
underlige størrelser. Det var måske et heldigt
tilfælde, der havde bragt dem herind nu. Denne
sygelige længsel efter at høre et husvalende ord
vågnede atter i ham. Og digterne var dog
menneskenes trøstere. De opløste livets sorger i musik,
gjorde dem lettere, højnede dem. Han smilede
svagt: det var en gang som barn, han havde fundet
sådan en trøst i et lille salmevers, da han var ene
hjemme og havde slået det gamle spejl istykker.
Nu kunde dog mulig en af disse unge poeter sige
netop det ord, der fik et lindrende væld til at
springe ud af hans sjæls klippe.
Den ældste af dem sad bred og smilende,
vippede på stolen og snoede sit kløftede hageskæg:
»Nej, I er endnu i uskyldighedstilstanden,
børnlille. Ideens fane, om jeg må bruge et så
gammeldags ord, — kender 1 dens indskrift? Den lyder
kort og godt: »Vexles på anfordring med
guldmønt«. Og hvis I vil tjene denne fane, find så et
lækkert, ikke for tungt stof og giv dem det ind i
en let, klar og fornem stil . . . æstetiken i kort
begreb, værsartig! Og må jeg give jer et praktisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
