Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
fure i stenen. Hvad skulde det også hjælpe stadig
at spejde efter trøst udefra? Ingen anden kunde
stride den strid for ham; han måtte selv se
sandheden i øjnene, se sin egen skyld også.
For det var ikke det, der sved mindst.
Hvorfor havde hendes flugt overrasket ham? Han burde
have været forberedt. Hvor ofte var der ikke bleven
banket manende på hans dør; men han havde altid
nægtet sig hjemme, ikke haft stunder, en anden
gang, det nåer jeg nok, haster aldeles ikke. Det
var bare hans fred og lykke det gjaldt! Han havde
siddet for tryg indenfor sin ring og ment, den
kunde ikke brydes. Hjemmet var for ham en
rolig havn, hvor han skulde hvile efter dagens
værk, have fred og stilhed. Der havde han intet
arbejde, syntes han. For hun var jo nu engang
hans; når prinsessen er vundet, er eventyret* ude.
Det var netop fejlen; hun skulde vindes hver dag.
Selv de fornuftigste kvinder længes efter lidt
romantik i livet. De kan ikke lade sig nøje med at
vide, at man holder af dem. De har trang til at høre
det, man må stadig bekræfte det med ord. Og i
ægteskabet burde der altid bevares noget af
forlovelsestidens sværmeri, noget ridderligt,
opmærksomt. Selv om man skulde spille lidt komedie,
måtte man heller det. Men han havde været så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
