Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
det onde, før det var for sent? Hvor måtte hun
ikke have arbejdet inde i sin hjærne og dulgt og
døjet, inden hun vovede sig så vidt. For hun var
brav af hjærtet, det var han vis på.
Han var kommen ned til havnen. Nu var
støjen død bort; men vinden begyndte at få mæle
i skibenes rigning; eller den blev mere hørlig.
Vandet slog sukkende ind under bolværket, over
de sorte strømbølger flimrede lange, urolige
lysstriber, og fra dampskibene stirrede vinduernes gule
øjne store og stille. Kun étsteds larmede det
endnu. Der lå et udvandrerskib rede til at gå til
søs. Dampspillet pustede og puffede for at benytte
de sidste minuter; den røde lanterne sendte sit
blodlys ind mod kajen, og hist og her strimede
lyset skarpt hen over dækket. Ellers lå det i
mørke; menneskene, der trængte sig sammen
deroppe, stod helt sorte, kun ansigterne kendtes blege,
som var det genfærd, der skulde fare. Han stillede
sig mellem den lille klynge folk på broen, slægt og
venner, som fulgte de rejsende til skibet. Der
vexledes afskedsord mellem dem iland og dem
ombord. En mandsrøst råbte stærkt derudefra: Farvel
Ingeborg! og en lille piges klingre stemme svarede:
Farvel far! Og atter: Farvel Ingeborg! —
Skilsmissens smærte bævede gennem skriget, næsten som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
