Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
sløve blik og slatne hænder. Der rullede en åben
droske forbi med mandfolk og fruentimmer, som
slængte sig tilbage og skrålede. Et par
politibetjente stod i en kælderhals og drak øl. Der kom
en pjaltet fyr hen til ham og tiggede og skældte
ud, da han ingenting fik. Så lød der hvin i en
sidegade og råb om hjælp. Et vindue blev lukket
op hist og her, og en stemme sagde: »Nå, det er
vei sagtens igen nogen bøller, der overfalder nogen
skikkelige folk.« Der gik par forbi, som fniste og
tiskede, og den skidne regn drev på.
Det kogte i ham af væmmelse mod denne
hæslige, besudlede by, hvor skarn og lastens
paddehatte voxer, denne mugne, drukne, hylende by,
hvor grinet og gøglet huserer. Så var det dog
bedre at gå hjem til sin kolde stue og sidde ene
med sorgen og savnet, og højnes og renses i den
dybe stilhed. Han havde fået en ny ring at hytte
sig bag, bygget af blide tanker og opofrelse for
en anden. Der vilde han våge, virke og holde
ilden vedlige, for om hun engang kom til ham og
trængte til hjælp, våd og sørgmodig fra den kolde
blæst.
Der bares som en musik af ømhed gennem
ham, han havde lagt en alen til sin væxt, kunde
se mod en videre synskres. Han følte sig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
