Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
op ad kysten, mente vi, ligesågodt som at se på
en lirekasse eller en anden abekat. Nå, vi lå tæt
til vinden og det gik noget trevt, så da vi kom
udenfor Brændeskov, begyndte Hans Peter at vride
på sig. »Vi bliver måske lige salige, enten vi nåer
derop eller ej,« sagde han. »Det er rigtigt,« sagde
jeg. »Det kan jo være os ét fedt, hvem der
kommer først af dem,« sagde han. »Ja vei så,«
sagde jeg. »De giver sågu alligevel ingenting ud
på os,« sagde han, »så hvad mener du, om vi gik
ind og styrkede de indvendige dele hos kromanden
i Brændeskov,« sagde han. Jeg sagde ja og amen,
for jeg var nok selv en smule slunken i livet. Så
lod vi kapsejlads være kapsejlads. Mere opsatte
var vi da ikke på at komme med.
Forresten kunde vi jo se sejladsen så godt
som nogen. Der var en fin udsigt fra krostuen,
og vi lånte gæstgiverens den lange kikkert, da vi
havde foret af. Og det var da nok så rart at
sidde der i ro og mag og ryge vores pibe og
drikke et lille glas varmt som at ligge ude og
smøle i damjollen for at se de hundekunster.
Og Hans Peter kendte de fleste både i kikkerter,
for han ser dem jo til stadighed hver dag mere
end som jeg. Og vi havde hele stuen for os selv,
for der var ellers ingen uden William, som sad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
