Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Rimene faldt ham hel let i Pennen. Men
morsomt fandt han det ikke, og saa kom
han uheldigvis til at se ud i Fraterhaven
Solen skinned dernede mellem Tjørn og
Hyld, han kunde fornemme Lavendlernes
Duft helt op til sig — Roser var der
ogsaa — og Stæren sad og gynged paa
Abildens Gren — han maatte ud!
Han tog sin Hat, krøb ned ad Trappen
og kom ud i Klostergaarden.
Hvor var det dog herligt igjen engang
at aande den friske Luft, have den blaa
Himmel over sig og strække sig paa den
bløde Grønsvær!
Han laa længe dernede, støttet til en
hældende Gravsten, tænkte paa Mangt og
Meget — ikke paa „Kain og Abel" — og
plukked saa en Rose, en lys, mosset Rose,
og en Dusk Lavendler, før han gik op.
I Stuedøren kom han imod Christence.
Hun vilde have undveget ham, men han
tog hendes Arm og sagde:
„Jomfru! Forsmaa ikke denne Urtekost
jeg har været nede at plukke den netop
til Jer!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
