Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Rædsel over, hvad der var passeret, og gik
tause hver til sit; Iver Kramme sprang hen
til Hans Bartskjær forat faae rigtig Rede
paa Alt, Ligsynet vedrørende, og Will kom
hjem til Klosteret i stum Bedrøvelse.
Men der stod Christence og fortøvede
ham med blussende Kinder og straalende
Øine, og før Will kunde forhindre det, laa
hun ved hans Bryst, trykked sig ind til
ham, gav ham de varmeste Kys og kaldte
ham ved de ømmeste Navne.
Han var knuget af Sorgen over Bull’s
Skjæbne, men han glemte alligevel sin Sorg
i en kort, hed Rus.
— „Christence," sagde han siden og
tog venligt hendes Haand, „kan Du tilgive
mig!"
„Du maa ikke kalde mig Christence,"
svarede hun, „jeg er din Elisabeth — med
det Navn talte Du mig jo ogsaa til oppe
paa Kronborg for Alles Øren!"
Wil saae uforstaaende op og sagde kun:
Jeg!"
„Ja, i de skjønne Ord, Du sagde ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
