Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - 8. Om Pelleas og Ettard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
her i sengen hos os. Og ve mig, at han ikke und
livet mig og eder, ti nu har jeg bortskjænket mit
dyreste smykke og bortkastet min jomfrudom, som
jeg aldrig kan faa tilbake, til en æreløs ridder, der
sviker baade mand og mø."
Og slik vekslet disse to, der nylig hadde hvilet
i hinandens armer med kys, kjærtegn, legems vellyst
og søt tale, de bitreste og mest hadefulde ord. Saa
endes ofte deres venskap, der har pleiet syndig og
kjødelig elskov, siger den gamle franske bok.
Nu red herr Gavein sorgfuld bort fra dette land,
og han søkte til et kloster, hvor han skriftet og
hørte messen. Der blev han næsten et aar tilende,
til det var den tid han skulde møte sine fæller
herr Ivein og herr Gaheris hos eneboeren, søndag
før pinsefesten.
Men jomfru Ettard klædte sig i fattige og yd
myge klær, som det sømmer sig et bondebarn at
bære, og hun gik paa sin fot til herr Pelleas’ borg.
Og hun gik til ridderens kammer og stod for hans
seng og mælte:
«Herr Pelleas, ædle, gode og kjære herre, jeg
beder og besværger eder for Hans skyld, som kjøpte
os alle med sit blod, og for Hans rene og skjære
moders skyld, at I avlater at sørge og græmme
eder for mig, ti I vet nu, det er jeg ikke værd.
Men jeg beder eder for Guds miskundhets skyld
og fordi I er ædel og dydefuld fremfor andre mænd,
at I vil unde mig at bli her paa eders borg som
den ringeste terne og gaa eders tjenestemøer til—
haande med det haardeste og groveste arbeide i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
