Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Lancelot, og ridderen sa: Det undres jeg paa, hvem
denne ridder monne være, som ligger her og sover
og ikke hadde naade til at vaakne, da Det Helligste
var ham nær. Sikkert er denne mand hjemfalden
til en dødssynd. Det tykkes mig han maa være
den ulykkeligste paa jord, som ikke kunde vaakne
og skue Guds undere."
Derefter red den helbredede ridder og hans svend
bort. Men Lancelot vaaknet, satte sig overende og
tok til at undres, om det hadde været en drørr
eller et syn.
Straks hørte han en røst som sa: „ Lancelot,
haardere er du end stenen, bitrere end den raatne
ved, mere nøken og bar end det dømte fikentræ —
staa op og forlat dette hellige sted."
Og Lancelot stod op, men han forbandet den
dag hans mor fødte ham, ti hvert ord gik til hans
hjerte. Og han søkte sine vaaben ved korsets fot,
men kunde ikke finde dem, og hans hest var borte.
Da tænkte han, nu vil Gud for hans synds skyld
bortta al ridderlig ære og værdighet fra ham ; længe
har han vist langmodighet og taalt, at Lancelot
vandt verdslig hæder, enten han stred for retfærdig
eller uretfærdig sak, til sin elskerindes ære. Men
nu har han fratat ham hans vaaben til tegn paa, at
hans naade er tilende, siden Lancelot har git sig ut
paa et hellig eventyr, fuld av synd og smittet av
vellyst, som er spedalskhet i Herrens øine.
Saa gik han ind i skogen, vaabenløs og tilfots,
og han sørget bitterlig. Men da det tok til at lysne
og fuglene begyndte at synge, da blev hans hjerte
noget lettere. Og da solen randt, saa han et kapel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
