Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
var herr Percival, som laa og sov midt i skibet med
sin løve.
Da omfavnet de hinanden, takket Gud for hans
naade, og de fortalte hinanden sine fristelser og
eventyr. Nu er de der paa skibet, trøster og op
bygger hinanden, beder sine tider sammen, og skibet
farer frem og lilbake over havene, som Guds hæn
der styrer det.
15. Om Lancelot og Galahad.
Nu siger de gamle bøker, at efter Lancelot hadde
omvendt sig og tjente Gud, red han gjennem lan
dene, bestod mangt et eventyr og øvet fager daad
til Herrens ære, men hans hjerte forblev sønder
knust og ydmygt, endda han vandt saa meget ry.
Og tilslut kom han til en strand, som heter Mortois,
og der blev han vår et litet skib, som laa i sivet
uten seil eller aarer. Og en røst sa til ham:
„ Lancelot, gaa ind i skibet og gi dig Gud ivold."
Da korset han sig og steg ombord. Men straks
han var kommet indenfor skibsbord, følte han en
fryd og sødme i sig saa stor, at den overgik al
jordisk fryd han hadde kjendt. Og han la sig ned
paa sit skjold og sovnet ind i Guds glæde. Men
skibet bar ham ut paa havet, og da han vaaknet,
kunde han ikke øine land paa nogen kant. Saa var
han paa sjøen i mange dage og nætter, og Gud op
holdt ham, saa han trængte ikke føde.
Men en kveld stevnet skibet mot en strand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
