Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
bred, der skogen gik helt ut i våndet, og Lancelot
hørte en stor hest, som kom gjennem skogen.
Saa om en stund saa han den mellem trærne i
vandkanten; den var hvit og bar en fuldt væbnet
ridder, som steg av, tok sadel og bigsel av den og
kastet over armen. Derefter slog han den lempelig
over lænden, og hesten snudde og søkte ind i
skogen igjen, men ridderen steg ind i skibet. Og
Lancelot stod op imot ham og bød ham velkommen.
Men i tusmørket kunde de ikke skjelne hinandens
aasyn, og den fremmede mælte: Hvem er I? Ti
jeg kan ikke kjende eder, men mit hjerte banker
som det vilde flyve eder imøte." Jeg heter Lance
lot av Sjøen," svarer han. Da knæler den anden
og siger: «Herre, gi mig eders velsignelse, ti I
var min begyndelse her i verden." nAk," siger
Lancelot, wer det dig, herr Galahad, min søn?"
Saa tok de hinanden i favn, kyssedes og hadde
usigelig stor fryd av hinanden.
Siden var de tilsammen paa skibet et halvt aar.
Og de fortalte hinanden sine eventyr, og de tjente
Gud av al sin evne, og skibet bar dem til øde øer,
hvor der ikke fandtes mennesker, men kun vilde
dyr, og de oplevet forunderlige eventyr, som ikke
her skal fortælles, ti det vilde bli for langt at fortælle
om alle deres eventyr, og her skal kun fortælles
eventyr om Sanktgral.
Men tilslut kom de til en øde strand, og der
stod et kors av sten. Og under korset holdt en
hvitklædt jomfru paa en fager hest, og hun førte en
høi hvit hingst ved tømmen. Hun hilste de to rid
dere i Herrens navn og sa: „ Galahad, herre, længe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
