Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
først tok hun selv skaalen og tvættet den spedalske
kvinde, og straks fik hun helsen igjen og stod op,
ren og skjær som en rose, og for den fæle stank
kom en duft som av tusen liljer fra den rene jom
frus blod. Da kysset fruen herr Percivals søster
og bød sine læger bringe hende vin og kjød, at
hun kunde vinde sine kræfter tilbake. Men møen
mælte med sagte stemme:
»Bær mig til kirken; intet mere paa jorden vil
jeg nu smake uten min Frelsers legeme. Og følger
alle med, at vi kan love Gud, som under mig saa
god en død. Ti mens han vandret paa jorden,
elsket han de spedalske og hjalp dem altid ; derfor
er det en god død han under mig, at dø for at
frelse en av disse."
Da bar de møen til kirken, og straks hun hadde
annammet hostien, merket hun døden, og bad herr
Percival: w ßær mit lik ut paa skibet og før mig
med eder til Sarras, ti nu skal I snart føres dit, og
jeg vil være med eder og jordes paa det hellige
sted, hvor ogsaa du og herr Galahad skal hvile
eders legemer og bie Dommens Dag."
Derefter opgav hun sin aand. Og fruen vilde
la den hellige martyrinde begrave i en guldgrav bak
alteret i sit borgkapel. Men de tre riddere tok
sorgfulde den skjønne møs avsjælede legeme mellem
sig og bar hende ut paa skibet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
