Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
20. Her ender den hellige historie om Sanktgral.
Da kaaret folket i Sarras herr Galahad til konge,
ti der var ingen konge i landet. Og aarle hver
morgen gik han og hans to fæller til kirken og bad
foran Sanktgral.
Men paa den dag, da herr Galahad hadde baaret
kronen et aar, da de kom til kirken ved daggry,
saa de en biskop, som knælte ved det hellige kar,
og om ham var der en trængsel av engler saa tæt,
som skulde biskopen været Vorherre selv, og bi
skopen læste Vor Frues messe.
Men da han opløftet hostien, da tok herr Gala
had til at skjælve, ti hans dødelige legeme følte de
aandelige ting nær ved. Og han løftet sine armer
mot himmelen og ropte: „Herre, om det ikke er
mot dine raad, da ta mig nu hjem til dig ! "
MSøn," siger biskopen, «kjender du mig?" Og
herr Galahad svarer »ja\ Da mæler bispen: Jeg
er Josef av Arimatæa, som Herren har utsendt for
at hente dig, ti han kjender vel din længsel efter
at gjense ham."
Da gav Josef ham det hellige sakramente. Og
herr Galahad gik til sine staldbrødre, kysset dem og
tok dem i favn. Til Percival sa han: «Kjære
broder, før aaret er omme skal vi møtes i vor
himmelske faders gaard." Men til Bors sa han:
„ Broder, naar du kommer til Engelland, da hils
herr Lancelot, min fader paa jorden; bed ham
mindes denne verdens ustadighet, og sig ham, at
hver dag har jeg længtet efter ham og bedt, at vi
maatte findes i Himmerig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
