Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
sporet av hestene i den bløte muld. Da var veien
snart stængt av tredive bueskyttere, som herr Melia
grans hadde lagt i bakhold, og de skjøt herr Lance
lots hest med piler, saa den stupte under ham, men
Lancelot kom sig ledig av sadlen, og da løp skyt
terne over myrer og ind i busker og gjemte sig.
»Ak," siger Lancelot, nat nogen ridder skal være
slik en usling som denne Meliagrans, og han er
den ædle kong Bagdemagus’ søn. Sandt siger det
gamle ord: En tapper mand er aldrig i fare, før
han møter en kryster." Og han gik videre tilfots,
men hans rustning og vaaben trykket og tynget
ham saare. Da saa han to træller, som var i skogen
med kjærrer for at kjøre ved til Meliagrans’s borg.
wGode ven," siger Lancelot til den ene, hvad vil
du ha for at kjøre mig paa din kjærre til din her
res borgport?" »Det tør jeg ikke for nogen pris,"
svarer kjørekaren. Da gav Lancelot ham slikt et
nakkedrag, at han stupte om som død, og den
anden vedkjører blev ræd og bad Lancelot spare
sig, saa skulde han kjøre ham. Og Lancelot sprang
op i den usle vedkjærre, og trællen lot det gamle
øk løpe alt det orket, men Lancelots ædle ganger
fulgte efter med mere end firti piler i kroppen.
Fru Guniver og hendes møer stod ved et vindu
og saa ut; da blev de vår kjærren, og den yngste
jomfru tok til at le og sa: W O frue, se den herlig
væbnede ridder i den elendige vedkjærre; det maa
vist være en mand, som kjøres til galgen!" Men
dronningen kjendte Lancelots skjold og hans hest,
som trofast fulgte sin herre, endda den traadte i
sine egne tarmer, og hun slog ternen paa munden:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
