Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
i age og aldrig taalt, at de pinte ut bønder og bor
gere. Men de saa vel, at med Mordred kunde de
raade, og ikke han med dem.
13. Om slaget ved Dover og Gaveins død.
Nu drog Mordred til Dover for at formene sin
far landgang i hans eget rike. Men kong Artur
kom seilende med en stor flaate og landsatte sine
mænd i smaa baater og store; selv sprang han først
paa stranden, og hans prøvede og tro mænd dvælte
ikke længe, saa snart maatte Mordred fly efter stort
mandefald. Men da slaget var tilende, da fandt
folk Gavein i en baat, og han var mere end halvt
død, ti den gamle vunde, som Lancelot hadde git
ham foran Beaune, den var brutt op, og livet fløt
fort ut av ham med hans blod.
De bar ham op i Dovers borg, og bud bragtes
til kong Artur; da ilte han til kammeret og faldt
over sin frænde med sorg og klage: BAk, Gavein,
min søstersøn, ligger du her, som jeg elsket over
alle andre; ingen var mig kjærere end du og Lance
lot, og nu er jeg skilt ved eder begge." B Morbroder,a
siger Gavein, Bdenne dag er min dødsdag, og det
voldte jeg selv ved min hastighet og mit had til
Lancelot; ti jeg dør av det såar han gav mig. Men
hellere vilde jeg dø for hans haand end for nogen
anden mands, ti av alle riddere i verden regner jeg
ham alene for min like. Saa det er al min sorg,
at jeg voldte denne ufred mellem eder og ikke vilde
taale, at I forlikte eder med ham — skal I nu miste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
