Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Og dette er det sidste om kong Artur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Da gik Bediver igjen til stranden og tok sverdet.
Men da han fik det i sin haand, tyktes det ham
saa skjønt og underfuldt, og han mindtes dets sæl
somme kræfter, og han gjemte det igjen og gik til
bake til kongen, sigende, at nu hadde han opfyldt
hans begjæring. Hvadsaa du?" siger Artur. «Intet,
herre," siger Bediver, «uten bølgen brøt og maanen
skinnet." B Ak, Bediver," svarer kongen, w alle mine
venner er døde uten du, og du sviker mig. Mindes
du ikke jeg elsket og hædret dig alle dage, og du
nævntes en gjæv ridder, men nu vil du forraade mit
liv for et sverds skyld. Gaa nu og gjør som jeg har
befalet dig, ellers skal jeg reise mig op og dræpe
dig. Men il, ti jeg fryser og livet flyr fast fra mig,
fordi du har nølet saa længe."
Da gik herr Bediver tredje gang til stranden og
tok sverdet. Og nu gik han med det ut i tangen
mellem stenene, bandt sit belte om hjaltet og slynget
det ut i havet saa langt han kunde. Da saa han
en haand og en arm, som kom op av våndet og
fanget sverdet. Og haanden svinget det tre ganger
og rystet det mot himmelen, og saa dukket den
under med sverdet.
Men herr Bediver gik tilbake til kapellet og for
talte kong Artur, hvad han hadde set. «Åk," siger
kongen, hjælp mig ned til stranden, ti jeg frygter
jeg har dvælet forlænge." Og herr Bediver tok
kongen op paa sin ryg og bar ham ned til sjøen.
Og da de kom dit, blev de var et skib, som laa
ved bredden, og deri var en skare fagre fruer i sorte
hættekapper, og de graat og vred sine hænder, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
