Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stak-all— " især hvad Notge angaaer-.- :. ’· . 17:
igiendrevet. J Almindelighed er det at merke, at disse gamle Tabellerhavde lidet-
nogen Skade af Aldereli hist og her. De vare afdeelte i 8 Parter, der falder no-
get langagtige isitAfstik. De-, som jeg nu har her ved Haanden,’ ere afstukne paa
44Ark Rojalpapir, hvorpaa to Stykker ere aftrykke paahvert Ank. ;.De,t er. ellers.
de samme, som sindes udgivne til Amsterdam 1653«. hos Jolmmes erloniiis -:.o’g"
er iblant den Samling, der enhorer til den gamle Geographie, for hvilke Geni-,-
gjus Hornius har giort sin zortale. . " ,
Efterat der var allerede saa vidt henkommen med at kiendeLandeneog ved
Afstikninger at have dem ligesom for Øynene, ja efterat man ikke-alle11e.si-»Rom«
kunde have Landkarter, men der var i den hveelvede Spadseergang til-Anretni:
Hertugdommet Burgundien, at see Karter over alle deLande, som vare- bsekiendtex
af Romerne, hvilket Eumenes oratoriik i sin Tale ndforerz efter denne gode Frent-«
gang begyndte Karterne at standse, ligesoni andre Studeringer, indtil de barbari-
ike Tider gik forbi, og Studeringer begyndte at komme freln igien· Geographien
blev da ogsaa taget under nærmere Øyesyn, man ledte efter gamle, og begyndte be-
dre at indrette de nyere Karter. Vor lærde Herr Dr, Haabet-, som jnst idet-Ine-
Deelaf Studeringer har giort sig seer fortient, setter her i deKarteysoni ere fundne
i"Ptolemeei haandfkrevne B-oger, ligesom Grunde-11 og det Udspring ,. - hvorfra alle
andre siden ere udledte, som man kan seei hans Verlitch einer umstandlichen
Historie der Landkarten; thi disse, siger han , har Mijnlter lagt til Grund og
derved givet andre Leilighed at tegne enkelte Karter overadskillige Lande,
- JJ sdenlte Tid har mange Lande og Steder ligesom fordret hver andre ndks Kakkcks
for at vise, hvem der heri meest kunde ndrette. Et Portugall pukker med-sin Lo- Frangangi
petus, der foregives, allerforst at have opfundet den Maade at regne Karterne i en DekMch«
firkantet Skikkelse, som endnu er neest i Brtig. Fra Frankrig har man et saa Dsp
stort Forraad a·f lærde Geographis, «at det var kun at fylde et Rlim med alt for —
mange Navne, naar de her skulle opregnes; dog kan ikke forbigaaes en sanfons,
de tvende dit Val, en de l’lsle, de Fer, Noljn, Jaillot og mange andre sierer
De Italienste har ikke allene Ære af det, som tilforneer talt om de gamleRotz
mere, men de har ide senere Tider seer antaget sig Kaaberstikningen. Endskisont
de ikke allene har giort dette for Landkarternes, men og for anden Tryks Skyld,
har dog disse seer havt Gavn deraf , og derved ere komne til bedre Fuldkommenhed-.
Dette horer ogsaa i seer til de Tydike og Rederlandike i Henseende til Bogtrykke- —
riets Opfindelse ,. hvorved ikke allene andre Studeringer begyndte at komme frem
af Mørket, men ogsaet Karterne ved samme ere blevne bedre og bedre, szlantde Tyd-
sre har vi en Mængde af gode Gevgraphio , der baade med Karters Tegniitg og
Udstikning har giort sig bekiendte. Det ville blive for vidtloftigt at anfore alle-
Saa meget maae allene siges, at de have iBegyndelsen besynderlig arbeidet paa
at gtore PtolemkriVerk bekiendt med. de deri befindende Landkarter, som efter
Haandett ere bleven forbedrede Derefter har de ikke allenebragt for Lyset-. et og
andet almindeligt , men og j:mange specielle Karter Dehave zog samlet adikillige
Landkarter, og deraf givrt en Atlas, eller almindelig Samling paa eet·Sted, af saa
mange, som kunde indhentes. Lif disse er det Hiibner har havt saa mange og ad-
skillige, som kan sees ikke aliene af FortaleitCtil den 27 Edition af hanskorte see-
gkaphilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
