Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.1l. - B Olti Notges Skribentere."« sz 41.
viist at være Barntigtighed og Daarlighed, men udskreget som Ugudelighed, hvor-
ved Hererie blev antaget som en muelig Sag- og Hedenskabets Grundlerrdoln fort- "
plaiitet som troevaerdig midt iblant Christne. De papistiskeGeistlige, som ved en
Deel selvgiorte Mirakler maatte besmykke deres Gnister-, fandt deres Regning ved at
holde Meningen ved lige, cg vandt derved saa meget, at Nationen troede selv, at der
var noget derved; de endog besiittede sig paa en Deel Koglerier, og naar det af en
Slump indfaldt, hvad de ville, ansaae de det som Virkninger af deres egen Kutist.
Fremmede optoge dersom en Rigtighed , og Skribentere fatte det aldrig i Toil,
Saaledes harTrold, Spsogelser og Dievels Kimster lige til denne Tid havt sit
Regimente i Norge, og Naturen maatte der lade sig mestre og forandre saa tit en-
ten eti Kielling eller andre visse Folk mumlede nogle opskruede og daarlige Ord, el-
ler giorde andre Ophævelser. Dette kan spoeres i denne Sag. Ligeledes har det sig
og med andre. Et Lands naturlige Beskaffenhed og Judbyggernes Opfersel og
Sindelaug ere seer nær foreenede og henger as hverandre Mange Lande ligge som
en Udorketi, fordi Jndbyggerne har ikke Lyst at dyrke dem, men har mere Lyst til
Krige, Streiserier og andet Arbeide; andre der-imod ere som en frugtbar Have,
allene fordi Indbyggerne ere flittige, sog med Forneielse arbeide paa Jorden. Den
Skribent , som skal beskrive et Land med sine Indbyggere, maa derfor kiende begge
Dele vel , og hos det eene see Aarsag til det andet-
Det gier ogsaa en Skribent uskikket, at han er partiisis. Det er almin-.
deligt, sat Partiskl)ed rekker sig enten i at rnde for meget eller for lidt. Mange
som giver et Lands Bestrivelse, handler intet uden Lovsange ; skal Landet ·beskrives,
er hver en Vraa deri et Paradis og en Lysthave. Menniskeriie ere udsegte, de har
Egenskaber , som overgaae alle andre Folk, enten Naturen eller Moraliteten tages
iBetragtning Denne Feil findes gierite hos indsesdde Skribentere, da den na-
turlige Kierliglsed til sig selv og sit Fodested dicterer, hvad der føres i Pennem
sAf dette siyder dog adskillige Uleilighedm Skal Landet beskrives, er det ofte ikkun
Aftegninger paa , hvorledes en velmenende Skribent sonskede at have sit F-odeland;
skal der tales om Indbyggerne , maa deres Oprindelse udledes fra Noceh Ark, eller
andeii saa ypperlig Udfpriiig, hvorvedikzerden soges at bedrages. Vi have ikke for-
nedeii at gaae langt fra os, foreiid os møder Exempler herpaa. Saadan Skrø-
belighed hos en Skrivende kan uniuelig ikke skjules. Naar nn andre see det, og fol-
gelig streebe at legge Urigtigheden heri for Lyset , opkommer der ikkuciHad og Tvist,
og saadanne Pennekrige, som aldrig faae Ende. Vel kan ikke mange a·ufores,
der saaledes har antaget sig de norske Sager; dog er det ikke ret sikkert, at jo en
Ulysses ogsaa her er anviist til en Stammefaderz ligesom ogsaa de gamle Kiempen
der bleve uddrevne afspqu ikke hvilede serend i Norge Dersoiir Skrivelysten
havde indtaget de Norske i den.Tid, da der var Adel og mange fornemme Folk,
som baade esnskede at see, hvor fornennne de vare, og med Gunst kunde godt veder-
lcegge saadan Tieneste, er der ingen Tvil, at jo mange Gaarder, som nu ikke
agtes , fordi Eieren er en Bonde, skulle havt alleiie en Beikrivelse om sit gamle
Kongescede og andre Herligheder, saa stor som nn en af de største er over hele Ri-
ger. Saadant kunde dog ivisse Maader været nyttigt om det blev for·etaget, thi
de gamle henslengte Historier ogBeretningex kunde derved bleve·t fornyede ; meli
cF · ·· naar
fordi de ere ,
pariiiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
