- Project Runeberg -  Det Kongerige Norge fremstillet efter dets naturlige og borgerlige Tilstand /
46

(1763) [MARC] Author: Erik Johan Jessen With: Hans Steenbuch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46 , » · , Otn Norgee Skribentera Cap.11.

- Ordende selv,·og endelig Ved Tidens som har udslettet og forandret meget, saa at-

i vore Sivet-.

der i sig selv bliver kun lidt til Oplysning. Vil male troe , at der i Munketiden
haver været et og andet forfattet, tages derved neppe Feil , at man troer, udeli at
have seet det, at det har været efter de Folkes sædvanlige Skrivemaade i den Tid,
og Ville bære Lovsatlge over Olaf Trygvef011, ’Oletf HaralfetI-, Magnus Lagsbre——«
ret og flere, som giorde vel imod Kirkerne; men derimod Tordenprcedikener imod
andre, sont ville erindre , at de havde flere Undersaattere end Geistlige. Den egent-
lige Beskrivelse over Riger eller Landet iden Tid havde været merkvcerdig , efterdi
den-ville i meget været ulig den nærværende Tilstand. Skulle den have været al-
mindelig , ville den havt sin store Vanskelighed, formedelst Landets ulige Beskaffen-
hed, da som nu; og dersom den skulle nu have tient til nogen Nytte , maatte saa-
dan Bestridelse ofte været igientaget formedelst de daglige Forandringer, som ind-
faldt ; thi nu blomstrede et District, nu blev det af Fiender traad under Fødder,
og det paa en grum Maade, da de streifede om, ligeldm med Sverdet i den eene
og Ilden -i den andett Haattd.
»I vore Tider vil Vanskeligheden og mode. Ville man efter Ønske see
noget om den-gamle Tilstand, er der enten ingen , eller og de upaalidelige Materia-
lier , som tilforn ere om-meldte. Dette er egentlig det, man selv eier. Hos Fremmede
sindes vel en og anden Stumpe, men de fleste Gange saaledes beskasset , at.·det viser
xig strax, at den er ligesaa upaalidelig, som ringe og uesterrettelig Historierne
iendes saa godt som ikke, og kommer det til Landets Bestrivelse, giores Byer til
Districter, og Distritier til Bye»r, ja ofte foregives en og anden Sag med Sikker-
hed, som er langt anderledes , allerhelst naar de synes at ville slaae sig lidt ud. I
de Anmerkninger, som ere lagde til cluverus, findes dette, som ensafgiort Sag,
at Nidrolia, eller Trundhiem, har sit Navti af Nider, som er Aaens Navn, og

, Ros-i som skal være Kirkens. Det forste er rigtigt nok ; men det sidste er baade

Kirketi og Bsyett paadigtet. Saadant og mere anføres med Myndighed, ret lige-
soni derimod var intet at sige. At forsatte noget om Morge, maatte derfor være
et vanskeligt Verk for den , som heri skulle bryde Isen. J nærværende Tid er der
meget lidt der-af , baade fordi Verket er vanskeligt at angribe, saa ogsaa fordi der
er ingen synderlig Anledning i Landet selv at begytide dermed. De lærde Folk, som
ere der,- ere mest Præster og Saadanne, der har i deres Embede nok at bestille. Fra
saadanne Folk findesvel noget, saavidt deres Leilighed har villet tillade. Heri har
det været et Tali , at Rorge har altid feilet lærde ·Societæter, hvorved et og andet
Ryttigt er falden i uskionsomme Hænd·er, og derved henlagt eller bortkommen; og
for en og andeli Maiid vil der saa meget til, inden nogen kan paatage sig noget, som
sigter til dette Verk. Her behøves en god Lyst og Studering; dette kan ikke nytte
lideti der reises om i Landet , og der ·efterfees, hvad der er at see og giores bekiendt.
Saadanne Reiser ville være unyttige uden Midlerne ogsaa ville tillade «det· Det efr
dersore merkeligt , at de fleste norske Mænd, som ere studerede , kiender Norge aller-
mindst. Dette ville synes underligt, om man ei saae Aarsagen JxSkolegangen
ere de hiemme paet Fodestedet, eller i en pitblik Skole; derfra forlade de Norge og
soge til Kiobenhavliz der opholde de fleste sig med Ansegningerz eller anden Leve-
maade, indtil de kan faae en offentlig Tieneste Derover gaar Tiden og Leilighsdrn

en,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongenorge/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free