Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jslandske
Sktjbeuiere,
54 Om Rorges Skribentere. Cap. ·1L
Bsdvar Biarkes Saga, Fridthiofs Saga, Saga ont Kong Alf og hans
seierr, Romunds Saga , Halfdan Brsnufostra Saga , Seirla Saga,
Halfdan Ostensssns Saga, Samsons Sagen Wolsimga Saga, Ragnars
Saga, Am- Saga, Nornagesis Saga - Thorstens Saga. Om andre,
sont oversatte endnu ligge i Manuscript, kan sees Dals Mcrjta lslandorutn«
Det er uimodsigeligt, at jo Bidmers Arbeide fortiener Berommelse; men
at det skulle sormorke al den Flid, som herpaa hos os er anvendt, vil vel være no-
get meget. Hans Critique falder derfori denne Henseende noget haard; thi den
Indsigt i Sagurne og den Umage, som for deres Skyld er anvendt af en worm,
en Barcholin, en Reson, en sperling, en Reitzer, en Buikæus, fortiener intet
mindre end med Foragt at omtales; og omendskiont her sindes ikke hos os saa
mange trykke Ssgur for sig selv, saa findes der dog i Torfæi ijcorja Norvc—
giae den fornemste og beste Indhold , med Sagnrneo saa godt som egne Ord, ef-
terdi de paa det noieste ere oversatte ; uden at tale om de mange danske Overseetel-
ser af gamle islandskeHistorier, som enten denne beromte Mand under Friderich
Ill. og Christian V. Regiering, eller Arngrjm Jonfön, Brynjolf Svenfdn og an-
dre navnkundige Jslwndere under Chrjüi8n1V. have giort, for at stille disse hvi-
priselig·e Kongers Curiositet, hvoraf de fleste aldrig ere komne for Lyset.
Vi har ogsaa hos os havt andre, som har arbeidet paa at udskrive de gamle
Ssgnr, der begyndte at blive forceldede og ulceselige, hvoriblant især maae næv-
nes Assessor Arnas Magnulkem Denne flittige Maiid anvendte herpaa stor Umage
og Tid, og ligesom man har Peringfkiolds og Torfeej Catalogi over de islandske
Segttr, kommer der nok med det første ud for Lyset Amas Magnussens over dem
som vare i hans Eie. - Deriblant er en stor Samling af gamle; det er og ikke et li-
det Tal, som han selv har udskrevet. Dal fortæller i det lidet Skrift: Merira 18-
landorum, at A essor Magnulken blev anmodet om at kolnme«tilSverrig, for ast
beklcede en ledig lads i collegjo anciquir., men at han undskyldte sig og forblev
her, hvor han forst var etableret. Ligesom Sagttrne forst ere skrevne paa Jsland,
saa er og iligemaade en stor Deel der trykt og udgivet i de senere Tider , hvilket
Biskoperlte Brynjolf svei1f 611 og Theodorus Thorlacjus har dragenOmsorg for.
Dette er agtet fornesdent at anfore om Søgtmte, iAlmindelighed, efterdi det for
deres Mckitgdes Skyld ei har kunnet lade sig giorek at tale noget om hver især,
hvilket , ihvor kort det end var, vilde dog blevet for vidtløftigt-
Endelig komme vi til de islandske Skribentere, som de sorste paa vor
Liste« Olie disse maae det ogsaa i Forveien meldes, at alle bliver ikke anførte, men
allene«de, som passe sig med det foresatte Øiemerke. Om mange af disse Skriben-
tere forefalder ogsaa en Vanskelighed, at man enten ikke med Sikkerhed kan an-
give dem som Skribentere, eller vide hvad de have skrevet , ligesom det er uvist om
de fleste gamle Søgtir, af hveen de ere sorfattedez men man maae allene her be-
tiene sig as Gisninger.
Deri første as disse bliver vel Biskop lsleif, som var den ferste Bisp j
Skalholt fra 1057 til 1080, da han dode, og ligesaa af nogle anfores som den
sorste bekjendte Autorz endskiont ingen veed at giore rigtig Rede for, hvad hcsikn har
revet
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
