Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cep—ll· f » Pln Notges Skribentere · 65
en anden Oversættelse , er derved intet vundet, uden at man haver taget sig Frihed
at forandre meget, som slet ikke burde været forandret, saasom: naar det heder at
-Emund neiede for Kongen, vises derved den gamle Maade at hilse paa, som var, at
sbeie Knæerlie for de Fornemmerez da derimod at giore en dyb Compliment, er ef-
ter vore Tiders Maade at beie Ryggen dybt. De gamle norske Bonder have
endnu paa fine Steder den Skik at neie for den, de vil i seer venerere. J den nye
Oversættelse staaer: Kongen svarede naadig: dette er og af vore Tiders hvitravende
Talemaaderz men, naar der i den Gamle svares: vel, erprimeres derved Tider-
nes Simplicitet. Der staaer i deri Gamle, han rende efter Egernetz men i den
Nye: han leb omkring efter det. Det forste er rigtigt; thi der siges at han brugte
Skier, og denneTalemaade brugesderom Det Ord omkring, som er lagt til i den
Nye, forderver Meningen. Nedelt for er en Gagl kaldet en Giesling, hvilket er
en Urigtighed , som er laant af Pekingijoldz da dog Gagl er et vist Slags Trap-
’pegioee, der ere bekiendte ierge. Jblant de gamle nordlandfke Kirkebottner
fandtes og denne: Gud velsigne Gaulens og Graagaasens Flngt. Hr. Procancn
ler Pontoppidan har derfor rigtig nok forklaret dette Ordsprog, og kaldet Gagc
et Slags Crappegaas» Enhver, som forstaaer Sproget, seer nesten i hver Li–
nie saadanne Forandringer , som ikke behage, hvoraf nogle endogsaa giver en urig-
tig Historie. Saaledes fortælles der omsOlaf Trygvefot1: Der han var 12
Aar gammel , kom hannem den Mand Klerkon fore, som havde fanget og solgt
hannem og hans Moder , og han slog ham ihiel. Dette er saaledes forandret:
Da han var 12 Aar gammel , modte ham den Mand Klerkoii , som havde fanget
og solgt ham, hvilken hans Moder og han slog ihiel. Her haver et urigtigtKomma
i den Gamle forvildet, saa at den hele Historie er forandret. Olaf var allene den,
som slog Klerkon ihiel, men lclerkon havde fanget dem begge. Naar detKomma,
som staaer midt iden Mening: som havde solgt hannem og hans Moder , flyttes
paa sit Sted , saa er alt rigtigt i den gamle Oversættelse; men iden Nye er der
skeet eli Forandring i Historien. AtObservationen er rigtig, sees , naar pekings
fxiold foretages, hvor det baade findes i Texten , og er- agtet iOversættelsen. Vi
vil ikke opholde os med flere Observationer. Det bliver vel rigtigt nok , at hvad
den Gamle taber i Format«og Nethed, vinder den i Seil og Rigtighed.
Bogenj er ellers i sig selv vel skrevet, og af alle islandske Skrifter det beste.
Torfetus kalder derfor snorre: ævj patriEqve fuce decus reque hjikokicee co-
1umen, en Ære i sin Tid og for sit Fædernelcmd, og en Støtte forysisto-
eien. Der giores ikke-formeget af ham, naar han kaldes: .Ljvjus jlle Borea—
liuin, eller den største Historieskeiver i Norden, som saavel andre, som Nico-
laus Dal haver kaldet ham i halts specimelJ Biographicum de Antiqvarjjs sve-
cjæ· Der findes vel indmængede Troldomskunster og urimelige Fabler , men det
var uforbigcengeligt ide Tider , efterdi det var ikke allene de Krydder som skulde
gisore Historierne behagelige, men det var og et Stykke af Religionen, som maatte
vise en ærlig og gudsrygtig Amor. J sær er vel dette noget, der har været tilsat
af de gamle Poerer , og siden ikke vel kunde skilles fra, uden at lemlæste Historien, efterdi
man maatte grulide sig paa Versets Autoritet. Ellers er vel heller ikke den gode
snorre sturlefon mere at holde fri for denne Lettroenhed, end andre af hans Tider,
W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
