Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.lt. Oin Rorgeis Skribentere. 11 5
norske Historie, Baron Holbergs accurate Beskrivelse over Bergens Bye og Stift,
Jonae Rami Norges Beskrivelse, og andre flere. Mein har og derforuden raad-
fort sig med andre som kiende Landet godt. Om Verket maae der i Almindelighed
tilstaaes, at det er det acturateste af det Slags ; som man· har havt til. den Tid;
dog menes hermed ikke alle 3 Tomer, thi der indlober meget, som Htjbner har
samlet for at behageLceseren, og man kan ikke troe , at han vil forbinde alle Lcrsere
at troe hvad der fortælles, men vel , at disse og flere underlige Sager sindes i an-
dre Historier og Reisebeskrivelsei;. Hvad Norge angaaer, er Overseetelsen det beste
man har havt i saadan Materie ·, endskiont der indlober et og andet som endnu kan
rettes og for·ineres, saasin om Toten staaer, at den fordum kaldtes Greenland
Nei, det var ikke Toteii soni fordiim kaldtes Greenland, m·e’n cBardal og Biti,
hvorom maii kan efter-see P. Clauikdn peg. 39, som viser, hvad Sted det var, og
at derunder horte ogsaa Tillemarken, som blev kaldet alt ernlands Fylke. Ders-
foruden sees i Historien altid Forskicel imellem Greenland og Toten J Konge-li-
sten, som opregnes , er Harald Graafeld udeladt, som dog snorre sturlefön,
hvilken man har beraabt sig paa, har under No. lV. For et og andet saadant ta-
ber dog ikke Oversætteren den Tak, han bor have for sin Umage, Forbedring og
Tillegz thi det er vanskeligt paa eengang at rette og forekomnie alle Feil ved Not-
ges Geographie, der var saa utilstrekkelig og forvirret.
Men nu komme vi til et Skrift som distinguerer sig blant alle af sit Slags.
Dette er: M. Anton Frjderjch Biifchings, Mitglied der cosmographisihen
Gesellschaft zii Nürnberitg , neiie Erd-Beschreibung , som skal bestaae af 4
eller 5 stærke Octavbind, hvoraf de 3 allerede ere udkoinne, og de øvrige ventes med
forste. Den sorste Deel , som just hid henhører, er trykt i Hamborg 1754. J
Fortalen opregner Autor ei allene adskillige Skrifter, hvoraf han har betient sig,
men og dem , som have gaaetham til Haande med nøiere Efterretninger Han har
i sit ganske Verk ikke fulgt den gamle Slentrian iGeographien, og givet os en Nye,
ved at varme op de Gamle·3 men i alt det, som er udkommet, har han indlagt sig
den Ære, at han er sit Arbeide voren. Om de nordiske Lande har ingen Fremmed
skreveii med den Accuratesse som han. Autor er ikke fod her i Landet , dog have vi
næsten Deel i ham som en Landsmand, da han her længe har opholdt sig. Dette
strekker sig og til hans Arbeide; thi han skriver meget af det, som han selv har seet,
og veed med Erfarenhed. Enhver maae tilstaae, at hans Pen skyder upartisk.
Haii har ikke dyppet den hverken i en alt for kierlig Affect, som til et Fodestæd,
eller i skreksomme og bittre Præludicer, som for et jammerfuldt Land og Afhul.
VortNorden har længe forgiorves -onsket, at være aiifeet af Fremmede for hvad
det er.« Af dette og flere saadanne Skrifter har vi Heiab at naae vort Ønske Geo-
graphien begynder i den naturligste Orden,»som er fra Norden og det iiordligste
Rige. Ved Norges Beskrivelse melder han forst om dets Landkarter, Situation,
Luftens Beskasfetihed, S-oesiden, Elverne med sine Vande, de norske Bjerge med
Uleilighed og Nytte derved, Jordbruget og Væxterne, Skovene, Jndbyggernes
Næring og Briig , nyttige Stene og Metaller, Jndbyggeriies Jnclination og Be-
skaffenhed saavel i disse som forige Tider , Regieringen og Landets civile Jnddeling.
Derefter kommer Autor til sin egentlige saa kaldede civile Geographie, hvor han
2 opregner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
