Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Notdmænd·
133 Om Roegee Navn. Cap.111—·
Land maatte have hedt Nerjgon og et andet sitonia , hvilke Nor slog sammen, og «
kunde have givet begge Navn af sig selv, som var i den Tid saa meget brugeligt.
Har nu Pedcr Claulkdn havt nogen god Anledning at slutte, at Norgeo gamle
Navn har været Normannaland; maatte det være kommen af Nors Mænd, og
altsaa et Navit, der var givet iFleng med Noi·egr. Disse to Meninger samles
paa denne Maade under et, ihvorvelgode Antiquarii vil neppe tilstaaeNormannaland
at være ret gammelt, idet ringeste entrerer ikkeTorfeeus heri, endskiont han havde
Andledning af lseder Claussön. s · » .
De andre, som holde for, at det skulle komme af Nordr Rike, eller det
nordligste Rige , kan have Ret til denne Slutning, allerhelst om man vil paastaae,
at dette er et yngre Navn, og skulle være indkommet og antaget ved Odim eller
den asiatiske Sværm. Af Historierne skal det jo saa være , at disse tre nordiske Ri-
ger, Danmark , Sverige og Norge, bleve deelte imellem 0djnsAfkom, hvorved
Morge, som blev holdet for det nordligste, kan da deraf være kaldet. Saa meget
sees af de gamle Skribelitere , i seer snorre Sturlefon og andre Jslandske, at Lan-
dene da bleve meget nævner efter Himmelstrekningen, og der tales meget om Lande
iOfier, Vester, Syder og Nord, da man deraf skulle slutte,« at det har været
saa i Brug paa den Tid , og derfore enten i sig selv givet Anledning til Navnet, el-
ler og til den paafiilgte Slutning,»at Navnet havde deraf sin Aarsag. Disse tvende
Meninger af Kong Nor og af Nord ere de rimeligste; og derfore er det Umagen
værd, at stifte Forlig imellem dem. De andre synes at være mere tvungne og med
mere Vanskelighed forsvarte. — .·
Førend dette Capitel om Norges Navn kan sluttes,·in·oder endnu et par
andre Navne , som ogsaa fortiene en Anmerkning. Det er bekiendt, at Norske kal-
des Nordmættd7 og man har og det Navn af Nordhagger Hvad det forste
Navn er angaaende, tilstaae velalle Skribentere de Norske for nærværendeTid det
Navn af Nordmænd; men der er Tvistighed, om samme Navn har ikke tllforn til-
hort andre nordiske Nationer, og hvorvidt de Norske da har havt Deel deri eller
ikke." J Historierne er det bekiendt, aten Deel af de nordtske Folk imod Slutnin-
gen af det 9de Secillo gik ud for at soge sig nye Lande. Denne Sværm kom under
Gange Hkolfs Anfesrsel«i det Aar 887 Med M stor -Mckngdc UUSO Melmlskcr tiiEM
geland , efter Polydorsi Vergelii Vidnesbyrd , hvor der fortælles, at han kom til
Engeland, for at alliere sig med sine Landsmænd de Daeer eller Danske , som da
vat·e i Landet; men da disse vare trætte af Krig og Ulykke, og ville ikke samle sig
med ham , gik han med sit Folk allene ud paa Plyndrerte, derefter tog han, i An-
ledning af en Dr-om, over til Frankrig, eller det faste gatid , hvor han med sine
Folk streifede, plyndredeog holdte ud mange Krige, indtil de bleve trætte»paa begge
Sider; og det kom til saadant Forleg, at Hrolf med sit Folk skulle lade sig christne,
men derfor skulle han have Kongens Datter af Frank·ertge, med det Land Neustrta,
som siden af disse nye Folk blev kaldet Normandia, fordi de vareNordmeend.
Nu er det Sporsmaal, hvad Landsmand Hrolf Var- og hvad dct Var for Folk
an avde med i ? , ,
h h Til varg paa dette Sporsmal har man tre ulige Meninger; den først-·
kr-, akpe har-været Dagstc angik At Gange Hrolf var en dansk Mand, beflielgjteedt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
