Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·180 · Om Norges Grændsen cap«lv—i
temmelig Modstaitd, men da dette Land laae langt borte sra deSteder, hvor Ri-
getv Styrke var, og var ogsaa ubetydeligt , har det givet de novogrodske Russer
Leilighed og Tid til efterhaanden at indtrcenge sig. Paa Grændserne er derved op-
kommen Krig og Klammerie, saa at der imellem-Herrerne er gaaet Legeme- hvor-
ved den aabenbare Uenighed er stillet, hvilket kan sees iKong Hagen Hagenfens
og Kong Magni Historier-. Folgerne heraf ere dog blevne disse, at det norske Fin-
marken er bleven indknebet, saa at Rusland haver forst gaaet langt forbi Dwinaae, og
siden hen til Lyngestiten eller hen til Seneierne ved Soesideiiz og oppe til Fjelds
ser der handlet paa samme Maade ; thi tilforn gik den norske Eiendom forbi Mord-
fieldet. Siden haveRusseriie efterhaanden indtrcmgt sig, og af Begyndelsen ovet
Roverier og Fiendtligheder, derpaa tvunget Lapperne paa norsk Grund at betale
dem Skar, og siden paastaaet det som en Rettighed, og som noget, der medSver-
det var erhvervet; ihvorvel der har ikke været almindelig Feide imelletn Rigerne,
og intet er paa lovlig Maade fra Rorge cederet. . Derpaa grunder sig Russernes
gamle Besiddelse af nogle-Lappebyer, som de have allene ogganske fra Norge, og
nogle andre, somde have fælles Skat af endog til denne Dag: Derpaa grundet sig
og den Juriedictiom som de ogsaa have over nogle Lapper. For at bestyrke sigi
denne Sag , var det de byggede Cola eller Malinis Feestning, hvor de have ind-
;-lagt en Garnison af 500. Maitd, og skeede dette paa en Tid, da det synes at have
været Russeriies Agt at udstrekke deres Magt over al Finmarken, efterdi de gik end-
nu med deres Prattension langt videre; og da de afKotig Chriftian lVrfandtMow
jsttind, var det de solgte- eller overdroge nogle af deres prcetenderede Fiorder til de
Svenskej paa hvilke disse Sidste renuneeredse iFredsfordraget til Kirerreidsxsxz»
Imidlertid staae endnu Grændserne ureglerede med Russerne, hvorom gives mere
Speeietiere
Efterretninger
om Grændse-—
Tvistigheder-
ne, først med
Sveki«ge,
Forklaringherester. Dette er saa loseiigt fordet forste antegnet om NorgesGrcendse
i Almindelighed, for at give en kort historisk Idee derom, paa det at det efterføl-
’·gende desbedre kan forstaaes, og Lcesemt kan have en kort sitmmarisk Indhold
af Grændse Historien.
.- - Efterat her er i et kort Begreb givet-Efterretning om Grændserne i Almitv
delighed, maa jeg nærmere betragte Sageti i sine Stykker. Grændse Historien er
vel i det forige inddeelt i sine visse Epother eller Tids Omstændigheder, hvilken og-
saa skal blive agtet, men da Tvistighederne ikke have faldet med et Rige alleste, men
baade med Sverige og« Rusland, vil jeg vise endnu noget n-oyere, hvad der er fore-
faldet med ethvert Rige iScerdeleshed, og folge Tideii med ethvert lige til det Sidste,
uden deri at blande noget af det, som imidlertid er forefalden med detAnder. Her-
ved forekomme svrst de Svenske Affairer. Hvorledes det tilstod med Grændserne
imellem Norge og dette Rige i Gammel Tid og langt hen i Middelaldereii, er atte-
rede talet om. Ved de trende nordiskeRigers Forening, eller den saa. kaldedeCal-
marske Union kundeman ventet, atGrirndseDifpyterne iMiddeltiden med de Steen-
ske skulle standse, og- al Tvist være ophævet, fordi alle tre Riger vare nu- eet. De
Dispnter, som i nogle af de folgende Kongers Tider komme op, angik ogsaa ikke
saa meget visse Grændsen som det hele svenske Rige, der saa ofte faldt fra og blev
Under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
