Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2·58 . - Om Notges Grændser-. Cap. W.
No·. 27. Biergekiersiet Rss er sat. Derfra i idel Skov til: .
No. 28. Hulbekke Rsset kaldet. Saa atter igiennem continuerlig Skov
til folgende: - . . .· · ·
No. 29. Slaklev Rsß, det forste som traf ind isaa blod Myr, at der,
l folge Trartatens 2det Codicills 18. s. under samme maatte legges Grundvold af
Fyrrestokker, hvorunder forst lagdes Kull og Kride. Den følgende Linie tilPunm
ten, som skulde tages mit imellem begge Sskicer i Moose, hvor Roser: « « »-
No. so. Moose Ksset kaldet, er opfat, bestaaer af cvntinuerlig Skov i
en biergig og brutal Mark. Derpaa kommer i Skoven:
No. 31. Rotmelkierns Ree. Saa atter i continuerlig Skov:
No. 32. Klovsteens Rør-. Videre iidelig Skov:
No.33. Joare Roser; nokiSkov:
No..34. .Galtedale Reiser-. Derfra ligeledes igiennem Skov: s
No. 35. Et Mellem Røs, som i folge Tractatens 2det Eodicills 16. F-
kom .til at staae paa den lige Linie tmellen Galtedals Høiden og det felgende: ·
No. 36. Mereestmds Rssec, iSkoven. Fra dette atter i idelSkov til :
No. 37. Hukeheds Rssetz og derfra til: ,
· No. 38. Steen i Grundefors. Denne Steen blev i Staden for et
Rigs Ros antagen, saasom den er stor, anseelig og ligger mit i Linien. Den blev
derfor paa begge dens Sider , som vender een til Norge, den anden til Sverige,
udhuggen ligesom de sædvanlige Hiertestetie og med bemeldte Nmnmer betegned.
Herfra gaaer Linien fort-igiennem tdel Skov til:
No. sg. Orremoose Keiser; bliver faa ved til:
No. 4o. Ssdre Langevads Rsfet, ligeledes til:
No. 41. Nokdre Langevads Rssetz og derfra atter igiennem idelSkoo
til det følgende Rigsmerke: » » · · · « "
· No. 42. Oxen i Oxekiersiet kaldet, som er en stor anseelig og fast Steen,
iBredden af Oxekierner beliggende, hvorfor den og iStaeden for det Ros som
der skulde staaet, blev antagen, saasom den laae mit lLinien. Samme blev og
paa tvende dens Sider, ligesom Stenen tGrundfors, udhuggen, tillige med be-
meldte dens Rumer Herpaa folger: · .
No. 43. Gaase-» eller Dyvlingholme Rss paa Gaase- eller Dyvlingsz
holmen i Siden Ronungen· Fra denne Holm, som var de Rorskes Prcetension,
gaaer Rigslinien i Nordost Ud ad Sven Rommgen ttl en blind Punct isamme
Sve; hvilken Punct, ifolge Tractaten, er tagen mit imellem·denne, og denafdcn
svenske Side prcrtenderede og oven forliggende Gaastholm. Fra denne usynlige
Punkt i Soen boyer Linien sig Øster til:
- No–44· Romungs Rsfet, sMI paa det faste Landet opmuretz og bli-
ver denne Punct i Soen determineret af dette og Gaaseholms Rosets Vileningck»
N0— 45—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
