Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
csp— Vl— Om det norfke Clima. « 383
af dette Nordligste af Norge er derfore bebygget ved Seesiden, efterdi Elima vil
ikke tillade at boe længer op i Landet, da det ingen Nærittg kan havesafsJordem
uden den Finnerne kan trække sig til Nytte for deres Rensdyr. Man. kan ellers;
her med Forundring see, hvorledes intet i Naturen er unyttigt, saa at om- end-
Mennisker as en alt for sterk Indbildning om Fortrinnet for andre Creacure,klade
ilde om et Sted , fordi det ikke synes dem saa tienligt og mageligt3 er ikke altid-
deres Dom rigtig: thi oppe i disse Fielde voxer nyttige Verter, som med det Elima
ere overensstemmende, hvilke ogsaa Folk fore sig til Nytte; thi den hvide Muß
som der falder , tiener Rensdyrene til Fode, og da Finnerne forstaae den Kunst-at
opfode disse Dyr, og have samme Nytte af dem som andet Queg , samt den For-
deel, at skiont det skarpe Elima ei tillader Kornverter at opkomme og modnes ,—
vederlegges det ved Muß og deslige Ting, som vi ellers regne som unyttige.
Hvor sterk end og Kulden er i denne Strekning, kan Mennisker dog venne
sig dertil, og man kan sikkert troe, at om Finner med deres Rensdyr komme hen
til en alt for varm Kant i Verden; vilde de begge staae Fare for Livet. End-
skiont nu den stærkeste Kulde fornemmes oppe iLandet , og imellem Fieldene, er
dog derfore ikke Soesiden aldeles glemt: thi naar Veiret er klart og Vinden Rord
Oft, have de ogsaa deres Deel, men den er aldrig saa langvarig og bestandig, af
den Aarsag, at der oftere trækker sig fugtige og vaade Damper ind af Havet, saa
at ude ved Havsiden kan det endogsaa regne og toe midt om Vinteren, i den Sted
at man skulde let forestille sig , at saa langt imod Polen skulde om Vinteren være
en idelig liggende Snee og Is. Saa meget er vist, at paa Landjorden vil vel ikke
gierneren toe op; men derimod er det ofte, at der ude vedSoesiden ei sees mind-
ste Snee- og man kan være forsikkret om, at her i Henseende til den rette Frost, er
ikke saa koldt som man mener; da der, oppe til Fields en 100 Mile Sonden for,
er langt koldere end her om Vinteren; men den Kulde som her falder er sær ube-
hagelig , efterdi den er meget blandet med kolde Damper, samt raae og tykt Luft,
der uden al Tvil giver langt mere Uleilighed end en reen og sterk Kulde, som altid
er feilkere. Havet legger her paa disse Steder ikke Js paa sig, soni heller ikke kan
skee for den idelige Bevægelse det er i saavel ved Flod og Ebbe, som ved Uroiig-
heden af Vind og Veir. Det er merkeligt, at paa den sondre Side af Linien for-
nemmes længere fra Polen koldt og haart Veir, end man skulle formode af Nords
landenes og Finmarkens Beskaffenlyed. I Hudsons Bay og paa Landet næst der-
ved, som ligger paa samme Hoyde som London, skal være, efter Beretning af Rei-
sebeskrivelser, en fast ulidelig Kulde. Aarsagen er mueligen Skovene og det udyr-
kede og ubebygdeLand, saavel som Drivis. Det koldeste af Finmarken og Rovd-
landene er Just de Steder som ligge afsides fra Solen, og da bliver det ingen Un-
der, at de hoye Steder, som ligge afsides og saa langt Rovd, maa være kolde.
Ligesom nu Frosten er ikke her saa sterk, endskiont dette Land ligger un-.
der den koldeste Deel paa Jorden , saa er og Varmen her kun liden den Deel af
Aaret, som ellers er varm paa andre Steder. Her maatte, som sagt er , være
sær koldt, dersom ikke See Damperne holdte Kulden ligesom borte, og dette kan
sæt vel skee i det Nordligste af Norge, efterdi de ikke allene have Havet paa een
Nn 2 Side,
Varmen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
