Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Om det norske Clitna. Cap.Vle.
,,sons Bay ,. Neuland 2c.-, Disse EllszTanker ere baade geleidede af Erfarem
hed og Forstand-, og derfor har stor Rimelighed hos sig. Den meste Taage som
Lsindes Nord paa Rorge er vel den der driver ind af Havet, dog er Frost Rvgen
der meget sterk inde i Fiordene, hvor den istille Veir ligger saa tyk-, at omend-
skiont de som boer oppe paa Landet noget h-oyt, har et ganske klart og deiligtVeir,
saa kan dog en Baad, som roer Ude paa Fiordene, roe ganske vildt i Taagetr
Ellers stiger den ikke ret gierne hoyt iVeiret, saa at man, som tidt skeer naar man
er midt deri, kan ikke allene seeSolen., ifald det er saa langt Seer at den er nok-
get hoyt oppe , men som allerofteste kan man seeBiergeTopper og hoyt Land op
igjennem den, naar Landet lige for ei kan sees, efterdi vi have da kun en liden Di-
stance at see igjennem den Taage som ei rekker hvyt, men derimod langt at see
· igjennem fremad-
Denne Slags Frost Rog holder sig, som sagt er, mest ude over Vandet,
hvorfra den opstiger· Den kommer vel op over-Vandet naar det ligger ncer hos-,-
men langt hen vil den ikke gjerne rekke, thi den kan nok drives derhen ved en stille
Vind, og der standses formedelst imodstaaendeBierge, men inden den har strakt
sig saavidt, er den gierne adspreder. Paa Frostrogeti, naar den opstiger sterk,
kan man ogsaa see Regnbue Farver , om ikke just saa tydelige og klare som hos
Regnbuen selv. Deraf skulle man slutte, at Particlerne i Frostrogen er store,
efterdi det folger med Regnbuens Art , at de tunge og tykke Damper ere da store
formedelst Regndraabertte som henge deri. Det er og virkelig Frostrvgens Art at
dens Particler ere store, dog ikke fordi der er meget Vatid i hver, men fordi den
sterke Kulde gi«or, at disse Damper fryse hastigt , saa at Frostrog er vel for det
meste en Samling af smaaer Parttcler, der vises stvrre end de ere , fordi de as
Frostetr ere udvidede: der ogsaa ved Solens Skin spiller med adskillige Farver-,
da Kulden , som angriber og udvider Dainpen, giver den og adskillige Takker og
Kanter, hvorpaa Straalerne kan brydes og give adskillig Glands. Man siger ge-
meenligen, at det varmer hvor Damper opstiger af Js eller frossen Jord. Disse
Damper ere altsaa ikke i det forste Frosne; » men naar de hoyere opstige og blive
noget staaende, slaaer det nok ikke feil , at de io fryse og af Kulden udvides. Om
disse Regnbue Farver ved Frostrogen taler ogsaa Barhovi hans Observationer om
Nordlpset, og søger deraf at finde et Bevis i sin Mening om Nordlysets Materie-
og Aarsage. Det er ellers at merke om Frostrog paa de koldeste Steder iNorge,
at den sees liggende ujevnt over Seen-, saa at den ikke alle Steder er lige hoyt op-
steget, men paa sine Steder ligger den iTopper og Spidser, saa at det lader for
Øinene, ligesom den ikke stiger lige Jevnt op af Vandet, men paii nogle Steder
mere end paa andre: ligeledes at den nedtrykkes ikke jevnt af den overhengendc
Luft, men at en Deel deraf har stsorre Magt at skyde sig op end den anden.
Aarsagen til det Navn Frostrvg kan man især see og sinde Rimelighedi
jNokge, thi naar man seer der Frostrogen i stille Veir liggende ud over Vandet,
seer den i alle Maader ud ligesom en Reg, der af en stor Ild opstaaer og leggccstg
i sine Stsotter Ud over et Vand ; og er i særdeleshed dette at.agte, at ligesosn Ro-
Helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
