- Project Runeberg -  Det Kongerige Norge fremstillet efter dets naturlige og borgerlige Tilstand /
311

(1763) [MARC] Author: Erik Johan Jessen With: Hans Steenbuch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Cap.t71. Om det norske Clima. zrr

Stormene falde der nodvendig storre og sterkere, efterdi de have deres Strekning
saa meget længere sraz Regtiet kommer derind fra den nordvestlige Kant, og er
altsaa koldt og meer ubehageligt, end hvor det kommer Sonden fra. Imidlertid
have de ogsaa deres Deel fra Semden og Sydvest, som er lidt mere varmt og tem-
pereret· JdenneStrekning havede deres Landveir sra Nordost, Østen, og vel til

Deels Sydost. Endskiont der overalt ved Havsidett falder Regti og taaget Veir,-

lader det dog at være mindst i denne Streknitig, thi den gaaer allerede saa langt
borte; at det sugeige Veir , som falder fra Østersøen, og meget udblvder det God-
ligste asRorge, rekker ikke saa vel herhid; men Regttet kommer sor det allermindste
ikkun hen over Landet et Stykke,, saasom hen ved Bergm Jligemaade rammer
heller ikke deri Fugtigl)ed, som staaer ind as Jshavet og den hvide Sve, saa langt-
men standser for det meste ved Finmarken. Dette Land har derfore sin mesteDeel
af den spanske Ssoe og Nordsoen, der ere store og mægtige nok , og, saa længe de
rase, kan give baade Storm og Regn, i Overflødighed ; men det er dog ikkun fra-
een Katit at regne, og ikke , som ved de andre Ender, hvor Veiret sra en anden
Kant ogsaa kommer tilbage. Stormene falde da, som sagt er, store i dennes-tank-
dog maae mcm her regne Vesten ligesom Middel Sædet, og Syd og Nordvest for
Siderne, hvorfra de mest komme. J dette er det at agte, at lige Vesten Vinde
salde ikke saa ofte som de andre.

De gode torre Vinde, og det saa kaldede Land Veir, er Østen og Mord-
ost saavel som Notden Vind. Jblant alle er der ingen, som saa almindeligt har
indlagt sig et godt Navn som Nord Osten Vind, thi den blaser sielden med nogen
Storm og har som osteste godt klart Veir med sig. Otn Vinteren er den kold,
og byder at tage Handsker og varme Klæder paa. Paa andre Tider staaer dett
sielden ret længe, men skister om med Solgangs Veir om Sommeren , og derfot"e
blaser kun om Natten. Nordenvinden er en Feiekost iLusten, thi den er gemene-
ligst den som renser Luften, naar der har varet lattge ondt og ustadigt Veir-. J
den Tid Veiret endnu ikke har slaaet sig til Stadighed, kan den være meget skarp
og rivende, den kan og i nogen Tid, sorend Veiret er blevett roligt, lobe fra Nord
Nordvest til Nordeit, men saaer den Overhaand, springer den sidett længer op paa
Landet, som Talemaaden lyder, det er , den gaaer op til Nord Oft.

Paa den sstlige Kattt staaer Veiret i denne Strekning stadigt , det er saa
godt som det rette Land»Veir. Denne Vind blaser ofte sterkt, i seer itide i Fioi·-
dene, hvor den falder ujevn og med mange Faldvinde ned imellem Fieldene· Det
lader ellers ligesom den slappes naar man kommer lidt længere nd i Som Men
naar»den begynder at trække sig hen imod den sydlige Kant, blaser den op til For-
andring, saa at man venter Regn paa godt Veir. Dette er næsten Vindens al-
mindelige Beskaffenhedi denne Streknitig. Men sra Lindesners og til Stat ha-
ver det sig noget anderledes; thi de haarde og skarpe Storttte, som indkomme fra
den spanske Sve, naaet ikke altid derhen-, og om de end kan rekke heri til en Deel
deraf, gaaer det dog ikke almindeligt Havveiret er der lidt mere vestligt, og sor
paa ved Lindesnces er deres Havveir ogsaa —ost—ligk, i seer Øst-er for Nerssen Naar
det-sort Stormen og det onde Veir begynder der , pleier det skee med Østen Vind.

Dentre

d

Nordlige
Vinde-

siltae Vin
c.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:07:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kongenorge/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free