Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Om det norske’ Clima. Cap. vi.
og Frost ere to stridige Ting. Det er og sandt, en af Delene maae vige, men
begge give dog en Slags Taage, thi de ere vel ulige men ikke aldeles stridigeTing
Matt kan ikkun see hvorledes Vandet ophæves naar det bliver til Js« hvorledes
visse sptritus i Frosten opstiger af Flasker og legger sig ude om Gla et; det man
tilforne haver tillagt en Varme eller mindre Kulde og Bevegelsei andet, kan
man og til deels tillegge Kulden ved Damperne, dog dersom denne bliver alt for
sterk, gior den deraf Snee, Rimfrost og Is; om Sommeren derimod bliver de
til Taager , Skyer, Regn, Torden og deslige. De som boe ved Soesteder, eller
nogen Tid har været ved Havet, vide og har seet , hvorledes Taage holder sig ved
Havsiden, og at de mange Damper som opstige af et stort Hav samle stg i Luften,
og naar de ere tunge og fugtige, ligge lavt neden under og lige ned paa Jorden.
Formedelst Kulde opstiger og as Soen og alle aabne Vatide en Mængde Damper
paa den Maade som allerede ommeldet er, ja desuden staae endog Damper asten
selv, og naar Havdamper komme ind og samles, fordobbles de. Paa den syd-
ligste Ende afNorge indfalder og mange Damper, efterdi Landet ligger der at regne
paa, mellem tvende Hav , hvorfore ogsaa Taagen trækker ind over fra toe Sider.
Det anfores og af nogle, at Taage lettelig kan standse og holde sig imellem Fjel-
dene, og blive der tilbage naar Luften ellers renses, det kunde være en Hendelse
naar Luften· oven fra blev tykkere og tyngere, men uden Tvil opkomme de mest
sammesteds; thi ellers skulle man have mest Taage hvor Landet er mest indknebet
imellem Biergene, hvilket kan umueligt bevises, tvertimod skal man heller sinde
mere deraf paa Jedderen, Lister og andre blotte Lande, og det just af denAarsag
at;de ligge blotte; thi ved Seilads har man samlet den Etsarenhed , at der holder
sig meget Taage , fordi Dampene just der opstige og samle sig, derfore kan den og
mest holde sig paa lave Land ved Havet, fordi den der ttdenHinder trækker sig
ind over.
Den rette Havside er det Sted, hvor Taage mest findes iNorge, men
den er ikke dertil allene bundet, thi den sindes ogsaa inde iFiordene, -endskiontitnin-
dreForraad og mere sielden, ja derinde ere mange Steder hvor det er rart atTaage
findes. Naar Landet er noget hoit runden om , er det ikke rart at man kan see-
Biergetoppetie oven for Taagete Der er altsaa nogen Taage der ligger lavt, og
ikke rekker meget hoit op i Luften. Dette er som en Art Skyer, der af Vinden
og Soleii adspredes og drives bort, saa at de samle sig ikke til Regn. » De kaldes
gemenligst godtVeirs Stodde, efterdi denne Skodde eller Taage pleier at betyde
got Ven-, fordi den legger sig ned til Jordeii og stiger ikke op iRegnskper. Naar
der kommerRift idenne, er det ikke rart at see den drive i stnaae Lapper eller Skyer
midt paa et Field, saa at man seer Fieldet baade over og under saavel som paa
Siderne, undtagen hvor saadatt en Skye eller Skodde-Dot er ,. hvilken dog ikke
staaer bestandig paa et Sted, men drives fort. Naar Taagen sees ud over Van-
det har menige Mand den Tanke, at det er en Skye sont er ned ved Soen for at
trække Vand isig, saa at Skhen skal efter dette Shstenta være som enSvamp
der trækker Vandet op; naar den derpaa stiger tungt og overlangt tVetret regne
de det sotn et Merke til paafølgende8iegm hvilket sidste er rigtigt nok; men Tsplittes
aagen
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
