Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skyefallr
32«4 Om det norske Clima: Cap.v1..
snart. Dette vises ikkun saadan for Øinene, efterdi de underste ere nære, og jo
nærmere des hastigere maae Farten vises. Derimod have de som ere længer fra,
en vidloftigere Bue at igiennem fare; de sees ogsaa længere borte, og det som vises
nær hos os at være et stort Rum, vises kun lidet naar det er langt borte. Ved
de Lag af Skyer folger gierne det ustadigste og verste Veir. De oversteDamper
holde Solens Varme ligesom hos sig, saa at den ikke med den Magt kan adsprede
og arbeide paa de underste til at rense Luften.
. » Herved kan Luften med Taage pakkes faa sammen, at den kan svomme
endog i Skyen og lobe sammen, og samles tyngere end man skulle forestille sig.
Man har Exempel iNorge, som vel ogsaa paa andre Steder, at der falder ned efter
langvarig og bestandig Slein en Materie som der kaldes Skyefald. Dette er just
ikke alle bekjendt, og derfore fortiener noget noie at beskrives. Det seer ud sotn en
tilstivned Gelee foretid den bliver farved. Naar det ligger paa Jordeii ligner dets
Materie de Slags omsvommende Dyr lSoen som kaldes Mandædere. Det
har sit Navn deraf at det falder ned af Skyeni sterk Regn, just paa den Tid Reg-
net har Ende, og det har, efter Talemaaden,s regnet sig til godtVeir, saa atLuften
bliver klar efter stille Meget uden Storm. Saa snart dette Skyefald er nedkom-
met maae det strax opsamles og indbages i Dey hvori dets tonserverer sig, ellers
smelter det bort og lober hen i Vand. Det holdes for at være nyttigt i Medici-
nenz især er det ofte blevet brugt som et hielpsomt Raad mod den faldende Syge.
Dette Skyefald vil vel af mange holdes utroligt, at det er nedsaldet med Regn og
af Luftens efterdi det er alt for tungt, at hænge der længe , hvilket og er sandt; thi
en Klutnp kan ofte fylde en Skaal, og naar den haver staaet en Stund og .oploses,
bliver der næsten ligesaa megetVand, hvoraf er at slutte hvor tungt det maae være
i Luften; og endskiont det er noget tyndt og flad , er det dog ikke saa tyndt, aller-
helst i de Klumper som det-nedfalder i, at Luften kan have nogen særdeles Magt
under det til at holde det oppe. J sin Natur bestaaer det af»Vand, hvortil det
ogsaa opl-oses, og det paa en halvDags Tid efter at det er nedfalden, heldst om
Solen skinner derpaa. Men foruden den almindelige Fugtighed som trekker sig
sammen, er ogsaa noget Sliim og Klebendederved« Denne Materie kan ikke
samle sig uden der er megen Vrede i Luftm, og man venter ikke at finde Skyefald
uden efter nogle Ugers vaadt Veir , og saadan Regn som ikke er falden i Storm,b
men stille Veir der ikke river og splitter Skyerne ad. Saavit jeg veed var det
1750, at en saadan faldt ned i Bergen , lidet oven for Triangulem og saaesaf
mange. Ligeledes berettes for vist, at man i Egersund har seet ikke alleneden
hele Mark fuld as mange Klumper deraf , men man har ogsaa optaget Stykker
som laae paa en Brygge neden i en Baad, hvoraf sluttes, at det virkelig nedfalder
as Luften ved Regii eller i Slutningen deraf.
. Det lader ligesom Qucegetgierne gidder ædt dette Skyefald, thi man har
ofte seet, at de har stikket derefter, hvilket kunde tilkiendegive, at der er nogetsaln
agtigt deri , som de stedse begierligen soger. Lægedommen deri er vel ligesaa uvist
som ved mange Medicamenter. Imidlertid indsamles det paa den Maade, at det
imellem
’sikke rores ved med blotte Hænder, thi det er isig selv blodt og villige at smelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
