Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tordenstene
336 Otn det norske Clima. . czp.x71»
,, et Træ fast ganske igiennem. Ao. 1735. fornam jeg paa Vaage i Gttldbrands-
,,dalen en sterk Torden, hvorved det syntes at der stode Pillere af Jld sra Bier-
» getie op ad Himmelen, og Tordenstraalene syntes saa brudte hen ad Øst og Vest,
,,som de gemenlig astegnesz Nogle Aar derefter merkede jeg paa Froen trende
»Torden«erk som komme hver fra sin Himmelkant og stodte tilsammen, saa der blev
» et veldtgt Regn, der saa forøgede Elven, at den tog bort 23· Mellehuse og en
–god Deel Jord.- Til disse Phænomena kan og henfores den Lynild som Host-
astenerne sees uden Torden ved klartVeir, og kaldes Korn-troe. Ligeledes saae og
velbemeldte Hr. Mag. sendth 1743 seent paa Hosten klokken 10. om Aftenen
en blaae Kugle af en phosphorisk Materie, omtrent saa stor som en middelmaadig
Canon Kugle, den lolr fra cBest i Øst hen ved en Fierdedeel af Himmelen over 3..
ltle i Hsoide, og ligesom brast i Stykker og strar derpaa forsvandt Den gav
hverken Lyd ellerLugt fra sig, som nogle Udenlandske undertiden berette om deres,
men. imedens den varede gav den saa sterkt Lys som det klareste Maaneskin , saa
Hestene-Han kiorde med bleve forfærdede ved det uformodentligestore Lys.
Den Mening at der solger Tordenstene med Torden har man ogsaai
Norge, saa at naar Jord sindes opployet, Træer eller Huse splittede, holdes der-
for, at der maae folge Steen med som gior det. Begyndelsenhertil synes at kunde
udledes lige fra de overtroiske og morke Tider , da man kunde sinde dem som troede
at Torden har slaget efter Biergtrolde, og dertil benyttet sig af Stene som ere lange
og smalle nastm som Pile: man kan ogsaa sinde noglekKlogere som virkelig vil
give naturlig Aarsag derfor, saa at Tordenstene skulle være en i en Hast sammen-
smeltet Materie af den sterkeJld og Brand som folger Tordenslaget. At der ellers
·« ofte folger med Torden Steenslag iRorge, er vist nok, men har langt andre Aar-
fager, thi formedelst Torden aget slaaes undertiden Stene les i Fieldene, saa at
det er farligt i den Tid for teenfkreder, baade ved det at Torden slaaer ned, saa
«
og sordi Stene som ligger lose kan rostes ud. . »
Fkggkbasgkg Frugtbarheden i dette Clima eller denne Strekning er ikke ret synderlig,
allerhelst om man vil allene regne Havsidem og saa langt som Havgusten og Hav-
dampene rekke ind. J denne hele Strekning dyrkes Jorden paa de Steder, som
ikke bestaae just af Klipper og Berghamre Der iblant sindes og de som ere tem-
melig frugtbare , baade Nord og Sotider iStrekningen; dog med denne Uleilig-
hed, at Sæden groer der langsom og udkræver megen Tid, uden det maatte være
paa et Sted hvor der er noget Skiul. Jorden er her slan, hvilket Just kommer af
Regn og raae Luft som gior den kraftesløs At dette er rigtigt kan man see af de
mavre blotteKnolde og torre Stenknnder, sont allevegne vanhelde Landet ved See-
·siden« Der ere ikkun faa Steder idenne hele Strekning som have Træer, men
Skovene , om der end har været nogen , sortorres: Endskiont det Sydligste ligger
paa saadan Hoide, at man haver Frugttraeer og deslige mange Grader Rordett
sor, ville de dog ikke her lykkes, hvor Havet staaer ind paa; har man »plans
tet dem i en Have , kan de trives saa længe de have et Skinl af et Gierde,
men saa snart de groe derover , staae de torre, vißne og forknyttes. Græsset kan
paa sine Steder groe bedre: dog dette maae settes derhos, at det er kun sga dsaa
e er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
