Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Otn det notske Clima. Cap vi; -
Mog tilsorn, den kunde have til deels hindretVartneti at trcenge ned , kunde vel
og ved de salpeteragtige Vedlker, sont deraf var udflodet og nedsynket, have for-
aarsaget en saa dyb Is, hvilket ellers er usædvanligt Men hvor Sneen legger
sigopaa Jorden betimeligen, er den ligesom en Dyne der holder Knideti borte, saa
at gsett er neppe at sinde en halv Alen dyb deri. Indbyggerne i Landet regne selv
deres Vinter for et halvt Aar, og deresSommer for lige saalang. Den 14. Octo-
ber kaldes deres Vinter Nat, og fra den Tid begynder Vinter Nætterne: ligesom
den 14. April kaldes Sommer Natten, og fra den Tid Sommer Nættertte. J
April lkal Sommeren begyndes, og have Ende iOctober; endfkiont nu det sidste
kan skee, ikeer dog ikke altid det forste, thi Kulden kan ofte være sterk nok sidsti
April, og den tykke Js og dybe Snee endnu langt fra ikke optoede. At ellers den
14« April og 14— October er de Norikes Sommer og Vinter Dag , kommer just
af deres gamle Calendarium ellet Priimstav, hvor det saa er anført J denne
Tid regnes ellers paa nye og gamle Sommer Nætter, i Anledning af den nye
Stil, som heri giorde en Slags Forvirring. Det er ellers let at slutte , at man
ikke mere i Rorge end andre Steder kan sette en viß Dag sor Vinteren at ophøre
eller begynde, men at dette beroer paa Veiret." Der treffer derfore de Aar ind at
Trcrune begynde i Februari Maatted at knoppe, og at Vinteren er da saamild
som en Vaar. Mali har og en eller anden gang havt iJannario som et mildt For-
aar, men det er gemenligen ikke med det beste. 1743 stode Træet-at om Vintereti
med sine Blader endikiont visnede, men derpaa fnldte en tør Sommer og stec Af-
gr·øde. Man havde og et Exempel i det Aar 1756. hvilket da- iAviserne blev an-
ført. Den norlkeBonde spaaet deraf en lang og haard Vaar, ja Mißvextderester,
hvilket ogfaallog ind samme Aar, thi i May Maaned bred først Isen op af Van-
dene, endog paa de Steder som ei laae hvit til Fields, og Verten blev samme Aar
ringe formedelst den sildige Vaar.
. At de Gamle have ansat den 14. April for første Sommer Nat, er vel
fordi det er ungefcrr de fleste Aar den Tid at man, end og paa temmelig høie Ste-
der, kan sette Plov i Jorden. Imidlertid falder der sielden godt Sommer Veir
ind faa tiligt, ligesom ogsaa den rette Vinter, eller den Tid Isen legger sig, kati
ikke regnes førend først i November, og lidt længere ud i den Maaned. Den
pleier da mesten Deelen slaae sig til Bestandighed, endikiont der falder vel ogsaa
de Tider at den staaer om igjen, men naar den først har lagt sig trofast, pleier den
blive bestandig-indtil forsti April, ja paa sineSteder, og mest op i de vilde Fielde,
til May og Junii Maatied- Der torde vel ogsaa findes de Vande sotn liggei
nogle Aar islagde, og undertiden i nogle Vintere ganske uden Is, hvilket man og-
saa sinder bekræftet af Hr. Barnov i hans Obseivationer om Notdlyset. Hvor
Isen legger sig, giør man altid Forikiel imellem blaae og hvid Js, hvilke begge
har sine egne Navne, den blaae Js kalder man Staal-Is, den graae og hvide
Frem- eller Straav-«s. Den blaae er sterkete, fordi den ei er sammenblandet
med Slud, men reen ammenfrossen, dog kommer det og noget paa dens Tykhed
an, og at det blaae Skin er kommen af det understaaendchtnd Ligeledes giores
ogsaa Forskiel imellem Høst Is og Vaar Is. Hostisen kan vcere stærk, omkkden
l Ull
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
