Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Om det norske Clima. cap·. V1.
per Vandet oven paa, saa at der ligger en liden tynd Rand øverst derpaa, da dog
Jorden og Moradser ere snart villige at frysez man seer iVandet ligesom meer
Liv, Kraft og Varme end i Moradserne. Det er bekiendt at kaagt Vand fryser
hastigere, end og i mindre Kulde , end det raae: det kaagte har ved Jlden ligesom
mistet sine fineste Particler, og er bleven flappere og forandred, imedens det raae
kan gjøre mere Modstattd. Det kan virkelig svare til Vandet i Moradserne, som
er forandret og fordervet formedelst den opvarmendeJord det staaer i, og den min-
dre Bevegelse hvori det er eller kan settes. Moradser fryser først, dernest staaende
Seer, sidst Elver, og om disse siger man , at de ere i Vinter støet, fordi de ere
saa lave som de om Vinteren blive, og der er ei den Strøm eller Bevegelse i som
hindrer Frosten. Jeg har tilforne meldet, at Slud befordrer Isen formedelst den
faldende Snee som binder Vandet.
Naar det gaaer forbi inter Solh·vervet, hardetden Beskaffenhed end og ude
ved Havet, at med den mind eFrost som kommer iLuften legger Vandene sig strax,
og skal man i sterk Kulde see dette med Forundring, at et Vand skal kaste Js paa
sig paa en Tid naar det blæser sterkt, hvilket skeer paa den Maade , at Jseii begyn-
der at legge sig i den Ende som er længst borte fraden Kant, som Vinden staaer
fra, saasom er Vinden Norden begynder Jsen iden sydligste Ende af Vandet, og
s- gaaer frem tvertimod Vinden, saa at den iegger sig allersidst iNord. Denner
bliver ikke som anden Js jevn og glat, men den faaer en Anseelse næsten som Van-
det har , naar det af Vinden gaaer i smaae Bølger-. Hvorledes dette gaaer til er
let at slutte , Frosten er saa sterk, at den Varme .-der er i Vandet maae stige op·,
derpaa begynder først Vandet at samle sig i smaae Klumper, dog at der endnu er
aabet Vand imellem.« Disse Klntnpe med sit aabne Vand kan gaae ligesaa vel i
Bølger som Vandet selv, og derfore haver ingen Forskiel at see til. Endelig kom-
mer det saa vidt, at Kulden ogsaa griber det an som er aabet imellem, hvilketi
Begyndelsen stirner til ganske tyndt, saa at Vandet somfaf Vindeit sqvamler der
under , kan b—øye»det·i de samme Bølger sont Vandet har,’ hvilket skeer saa længe
indtil det er tilfrosset, da- det beholder denSkikkelse, som det harhavt naar Vandet
var aabet og gik i fine Bølger Naar saadant et Vand er nu i en Storm til-
fr-øsset, er det Kunst at gaae derpaa og ikke falde-’ Og de sont falder faaer et stemt
Stød paa de mange Kanter som staae oppe. Det ligger naar det er tilfroset i sine
Flammer, og seer artigtud. Det er ellers atrmerke,»at,de»t»«-»i»·kzke .vel»»,pil« lade-sig giør-et
uden med stnaaeVande som ere ikke meget;dybe, zzthi »et· ·dythBaxndkgiøe»alt· for store
Bølger,’ da ellers de som falde paa et- lidet Vand ere ikkun en Haandsbred- høie;
ligeledes kan ikke Kulden saavel gribe an de store Vande-, thi de·holde.bedr—e deres
Varme i sig. De tilfroßne Bølger falde mere spidse end de sædvanlige, og maae
man ret med Forundring see, at de imod Vinden ere ofte indhulede midt pcia og
ganske bøiede imod Vinden , saa at man maae undre sig over, hvorledes- Vandet
kunde fryse op imod Luften i den Skikkelse; men-idet kommer alt» afkclxzandets’
quamplen, at Vinden , da Jsbroen ligger bag ved, og— Vinden som driver paa
fremme for , giør at Vandet slaaer op i Veiret; idenneSkikkelsse frpser det ogsaa
til. Man kan derfor af Landet staae og see hvorledes Jsentrcekker sig alt meer og
« « meer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
