Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f - ,MI’
Cap.v1. · Oln det norskeElima 349
Men endnu en merkelig Sag, at i den sterkeste Kulde fryser ikke allene
Bouteiller og Glastflasker, hvori noget er som kan stivne, i Stykker, men Tonder Tenoerog
og Fierdinger tage Skade, briste og blive lekke. »Naar man viser Kuldens Magt Tkwkaefrilsee
at knekke og brydei Stykker sterk Metal, er ikke Just deri noget synderligt usædvan-!Skakcks’
ligt, thi det er stilforn ved mange Forsøg beviist. Du Hamel fortæller: at Hage-
njus lod skiære en MusquetPibe over, og lod lodde den eene Ende til af detStykke
som paa begge Sider var aabet, da nu Kulden var sterk, som just indtraf paa den
8 Januarii 1667, fyldte han den eene Deel deraf med koldt Vand , tilskruede den
aabne Endemed en Skrue som med Magt blev·mdvunden, og derefter god smelter
Blyederovere da det nu paa denneMaade var vel forvaret, lagde han det for Vind-
vet i sit Kammer i den Kolde Luft: Om Morgenen Klokken 7. sprang den med
en stor Knald i tue just hvor det var svagest: det fik en Rift 4. Tommer lang, og
Jseti trængte derudfra med mange smaae Blærer. zHan giorde samme Forsøg
nok engang for at være vist paa sin Sag. Du Hamel m Hist.Ac-d·Reg.8cjent.
lib.l. feä.2. c.1. p.13. En anden som var Medlem i det Kongel. Videnska-
bers Academie til Paris, har giort et Forsøg paa samme Maade, Han har og
fylt et Jernror som var en Finger tykt med Vand, og stoppet det vel til , da halt
nu havde lagt det iKulden, er det sprunget paa 2 adskillige Steder. Dette viser
Kuldens Kraft til at udvide Luften, og Luftens Magt at splitte end og de haardeste
og seieste Metaller Det er derfore ikke saa underligt, at en tæt Tonde sryseri
Stykker , efterdi Luften vides ud; men det er mere rart, at det tager Skade hvor
det ikke er tilstoppet. Den berommelige Professor Andreas Celiius, Astronomus
i Upsal, har til det svenske Videnskabers Academie indgivet et Forsøg om chcstckm
gernes Udvidelse iKulden, . og ved Forsøg viist dets Rigtighed. Det er og bekiendt,
at Kulden udvider Luftm; men at Jern og andre Metaller udvides as Varmen
og trækkes sammen i Kulden. Træet er underkastet Kulden efter dets Fugtighed
paa tvende Maader: det eene er efter dets naturlige Vædske, og det andet efter det
som uden fra kommer dertil. Vore Fruentimmer i de kolde Lande veed dette , at
man ikke skal sette en Tonde ud i Kulden fuld af Vand , thi Baandene springer
deraf , og den falder siden i Staver; ja der maae ikke engang være Vand ovcn
paa en Build af en opreist T-olide, thi Loggeii eller det overste as Bunden knekkerz
og tager Skade. Dette har samme Aarsag som at en Flaske fryser i Stykkeri
Kulden , thi Kulden vider Vandet ud saa det vil have Rum , naar det ei kan skee,
maae noget springe. Men det er endnu betænkligere, at Vandet eller Vædskerne
som ereiTraeet« ihvorvel de ere subtlle , maae dog af Kulden fryse. Atdeckcyed
Kulden kan skee-, er ligesaa rimeltgt, som at det ved Varmen trækkes sammen, thi
derved seer man oiensynligen hvorledes Vandet viger ud af Træet, saa at det kry-
ber ind, og ved Jldeli udjages, saa at naar der er Jldi den eene Ende eller midt
plta etStykke, kaagerVaiidet ud af den anden. Det er en bekiendt Sag, at det
slaope og svage afVædsker fryserz men det sineste og kraftigste bliver ufrosset. Den
frosile Vin efterlader en sterk spmtusx og mcm hat hgkk om en Mand, soln naar
han havde ladet brygge, lod henlegge Oll at fryse og beholdke ikkun spjritus deraf.
— Der skulle altsaa udrettes ved sterkKulde Xt samme somved Destillatioii iVarmekx«
P
3 Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
