Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap·r71, Om det norske Clitua· 357
maae derfor med disse give sig Fcirt ved at spende til verelvis med Taaem i Steden
for man med Skoyter skyder Fart ved at stryge ud ad med Hælen. Man kan her-
af stutte, at Farten herpaa ikke er saa jevn og glidende som paa Sk-eyter, mens
hoppende, som ens som lob i fuld Spring , hvilket man snart maatte troe om dem
som man et Stykke fra saae rende paa dem; men Hastigheden er utrolig, og en
oeloanc hurtig Karl er vel itkc bange for- nt sprmge tvert over en Slede som kom-
mer i hans Vei, og fortsetter Farte»n fra den anden Side. Dette skeer dog allene
for at vise sin Friskiyed, thi lnan kan styre lned dem som med Sk-otter. Peia andre
Steder bruges andre Maader. Somnte binde under Foden et glat Is; men dette
skeer kun iNodsfeild. Eller-3 brugeshelst de saa kaldede Jsiegget, som ere Leg–
gebenene af en Hest, Kor, eller as Rensdyr der ere glattere, eller og af Vintere-
legge som overgaae aiie andre. De givres fiade oven paa, at Foden kalt staae der-
paa, men blive runde under , og glattede, paa det de kan glide vei: ’de bruges ikke
lange, men knapt saa lange som Sker , men ere i deres Rundhed Under saaledes
dannede, at den hele Længde kanligge lige efter Isen. Det er let at forestille sig at
der vil Øvelse til at staae paa saadant et rundt glattetBeen paa en siibrig Is.
JHaanden varede en Stav med en Pik i Enden , derpaa begynde de med Sta-
ven at stode i Isen, og skyde sig frem» Haver de nu enten Vinden infed»sig, eller .
det er en sterk Karl som got kan bruge Armetie med Staden, og staaer vel ·p·aa Be-
nene, er det utroligt med hvilken Hastiglyed de kan skyde sig frem-· Oln Skier og
Tryner skal solge Efterretning idet Capitel om Venne.
Endskiont Oplandet haver en Herlighed ved sine Jser deri , at deres Veie
vln Vinteren ere gode, solger der dog ikke altid beste Sikkerhed derved·;« thi paa
endeel Steder, hvor der i Elvelie lsober stetke Stromtne,· pleier Jseli enten ikke at
legge sig, eller og ligger meget usikker. Veielie i Oplandet maaedersowikke allme
være kjendte, meit det end ogsaa med den Agtsomhed, at de Reisende maae vide
at skye hvert et farligt Stykke , der er lige som en blind Klippe for-dem der reiser
paa Som Dog dette uagtet horer man aarlig Ulykke , thi man har for meget
paa ern at bestille, og for at skyesett ond Landvei holder-de sig Paa Isen saa længe
som det er«mneligt, endog saa meget længere paii Isen-« som der er ingen Vei anx
lagt paa Landet i den dybe Snee. « De fleste gange gaaer det dog ikkisn Ud over
Hestetr der plumper ned iVandet, undertiden saaer man den op igien uden Skade,
undertiden falder det ogsaa ilde ud ,«»at« den bliver dod ogliggende iJsen. J de
Fiorder som pleie legge«·Js paa fig,-kan; enReisende vel ogsaa komme i formede-
ligeOmstcendigheder, thi naar Vandet ikkun har lagt lidt Js paa sig»,·kak1 man
med Aareile og Knæbler (Jsdrtrbere) slaaesHull«derpaa«« og arbeide sig der iaietik
nem; men det hender undertiden, at Kulden er skarp, og man moder enDeelSte-
der hvor Jsen er»·haardere eller tykkere, der gieldets det paa et sterktArbeide at slaae
sig derudas, Ja l det man roer— imod og stoder paa den haardest, kan lettelig en
Baad, som Paa saadanne Steder bruges tynd, tage-Skade.» Skulle-man nu ikke
være vel forsynet med Baadshager og saadanne Hielpemidler , var det let at blive
indefrosset l Isen, hvilket var farligt for Hilsen i det mindste, om ikke for Livet-;
thi den Is, som udkræver alt for langvarigt og stort Arbeide at slaae sig udaf paa
Yp- 3 en
«·2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
