Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reen.
k360 Om det norske Clima. « Capv1.
Dalene falder Vinden saa adskillig, saa man ei- let kan give nogetr tilstrekkeligum
derretning derom. Paa en Fierding Vei hvor Biergene snoe sig kan være saa
Lefaerdelig en Storm, saa Hesten ei kan eller vil rore sig; men for og efter denne
« ierding kan vel vcere saa stille, saa ei en Ficer kunde rore sig. Paa de store
Vandet Oplandene, som Miasen og andre, har man lagt samme Merke tilBlce-
sten, endskiont den ikke Virkelig der saa sterkt maae regnes. Imidlertid har detftne
gode Aarsager hvorfore den er der-anseet, thi paa disse Vande, scsa vidt som de
ligge ned iDalene imellem Fieldene, komme ofte Faldvinde og Kasteflager, saa at
der kan; ingen sikker Seilads falde, og Soemandsvcesenet er der og desuden ikkun
slet, thi den gode Oplamding, som fornemmelig er Landmand« forstaaer sig ikke
godt paa Baaders Bygning, og om end een kundevcere saa lykkelig at ramme paa
en nogenledes god Baad, ere dog Folkene ikkun lidt soevandte, saa at et lidet Veir
kan der være farligt , allene fordi man veed ikke ret deri at opfore sig. Folk som
fra Ssoesiden reise der og benytte sig af denne Fart, undre ofte over , at det kan
gaae saavel af med de slette Baader og uvandte Folk. J Dalene , hvor man,
som for er sagt, ikke regner flere Vinde end Sonden og Norden, er gierne den ene
den som-opkommer fra Havet og er fugtig; denne falder ikke ret tidt, naar man
erindrer hvor ofte den blaser ved S-oestden, thi som ofteste afholdes den af Landviw
den , dog kan den ogsaa trænge sig frem og blæse nogenledes sterkt end og i«Da-
lene. Deres Landvitid falder oftere, og er den meste som blaser omAaret. Denne
er cor, og om Vinteren bringer med sig den sterkeste Kulde, ligesom den ogsaa om
Sommeren hvor den falder meget, tempererer sterktVarmen. De Gaarder der-
..for, som ligger for meget vindbare, have deraf en stor Uleilighed, og naar der ere
kolde Frost Aar, ere de de forste som tage Skade,efterdi deres Seed er endnu ikke
saa vidt kommen som de andres , da de baade have sildere Vaar, og faaer for og
tiligere Kulde. Det er derfor en af de Ting som i Oplandet noie eftersees, at en
Gaard med sine Agre ei ligger for lige vendt efter Dalen, og den kolde Trek eller
Snoe, som den kaldes der, staaer ned igiennem Dalen·
I Oplandene veed man langt fra ikke saa meget af Regn som ved Hav-
siden. Paa mange Steder falder næsten den hele Sommer saa godt som intet, og
naar Host og Vaar der skulle bringe Regnen frem, kali det som ofteste væreSnee,
saa at man ikke saa meget der er plaget af Regnveir. Ligeledes er det og beskasfet
med Taage, som sees dersaer stelden, det meste Veir er klart Solskin og reen Luft
baade Vinter og Sommer. Dog kiender man noget lidt til Regnet, thi ved visse
Aaringer kan det dog fvlge, saa at de haver en Art vaade Sommere, endog iOp-
landet, hvilke ere dog giertie lige saa torre som de torreste ved Havsiden. Om
Vinteren hender det sielden at det regner, dog kan der vcere Forskiel paa Vintere,
at nogle ere mer skarpe og andre mrr vaade. En Vinter som farer lidtKuldemed
sig kan og indtreffe. Det falder og ind at et Havveir midt paa Vinteren kan
rekke op, saa at Elvertie vore og Jsen bryder op. Af det Slags havde man et i
Aaret 1743, der ovbrod Elven fra Lom og ud igiennem Guldbkandsdalen, og
den ovrige Dal en 40 Mile, da den dog laae med tj Alen tyk Jsz thi ligesom
Vandet vorte, lettede det Jsen op, bred den iStokker, og kaste-de den paa LaxZet.
— — —et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
