Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. vr. Om det norske Clima. ’ z6—·«x
Det-er ellers bekiendt at Eiverne voxer iuest ved Sneevandet, som toer op afFiele
dene ved Varme; men undertiden veed man og as pludseligt Regn, som falder
overmaade sterkt og stort. Ved en anden Leilighed er anfort nogle særdeles sterke
Vandfald, og fra Hr. Mag. D. schjdtli, som har været Præst paa FroeiiiGuld-
brandsdalen, har jeg den Underretning, som for er meldet, at af trende Tordens-
fkyer, som komme hver fra sin Himmelkant og stodte sammen, blev et vældigt
Regn, der saa forøgede Elven at den tog bort 23 »Mollehuse; men det besynder-
ligste var en Hendelse med en dov Mand, som var i et af de beiiævnte Mollehuse—:
Han kunde ikke hore Vandets Susen ved Elvens Vert, men hansHesh som stoed
bunden derved, bleoformedelst deii hastige Brusen urolig, stred sig lov og lob over
Broen, hvorpaa Manden, som saae det i Mellehuset, lob efter for at tage den
igien; men han var ikke saa snart kommen over Broeii forend Mollehuset blev ud-
taget af den tillobrnde Elv. Saaledes har man undertiden hastigt Piadgregn,
som kommer med sterk Fald, og flyder over alt Landet. Det er bekiendt, at naar
Jorden længe har været tor og feilet Vand, er den pakket sammen, saa at Van-
det i Begyndelseii ei saavel kan synke ned i den, og de smaae Rifter fyldes hastigt.
Et saa·chastigt Regn paa tor Jord gior ofte i Oplandet store Oversv·omnielser, thi
Vandet styder da over alle Marker, og samler sig i Elverne, som meget voxer tit
og derved giore Skade-
Af Regn har da dette Land en og anden Gang noget, men derimod har det
desto mere Snee. Denne Strekning er ligesom Sneens rette Hiem i Norge, thi
den falder her baade tiligt, og paastneSteder i stor Mængde; ja imangeBaglier,
eller indhuled.e Steder som ligge vendte fra Solen, bliver den liggende det hele Aar.
J Oplandet faaer man ogsaa hvad Sneefaldet angaaer, giore Forskiel, forstimel-
lem Fjeldene og Dalene, thi om Hosten og Vaaren, naar det allerede regner i.
Dalen, kan detsnee i de vilde Fielde, ja endog i Aasene. Hvad Fieldene derfore
angaaer falder Sneen der forstom Hosten, og holder det længst ud om Vaaren.
Der er endog i Fieldene selv en Forskiel, thi de hoie Fielde stikke mere i Luften og
have derfore mere Kulde, naar det endnu regner og begynder med lidt Sind;’ paa
Aasene begynder Sneen ikke allene at falde paa de vilde Fielde, men arter sig paa
den rette Maade , saa at den er smaae og kold. Hvor nu de hoie Fielde ere meget
bratte eller steile, faldejr velSneen tilig, men bliver derfor ikke iAlmindelighed
paa Fieldet ret dyb, thi· den sterkeViiid som der blæser, kaster den-sammen i Bank
ker, og det hoieste kan oste midt paa Vinteren ikkun have en« liden Deel , ogsaa
meget som» kan fryse fast og blive haardt; i Anledning af at den begynder at toej
menteerseifaa meget at de bliver-ganske blotte, bliver· den igien liggende Snee saa
haard som Is. J de vilde Fielde begynder Sneen, som sagt er, forst, og det
sneer ikke allene derlcengst ud paaiVaareii, men det som mere er, naar det er koldt
i Veiret,— kan og. Sneen falde der langt ude paa Somnierens. I Aasene er Be-
skaffenheden lidt anderlede6,- thi der-begynder ikke Sneen saa tilig og- endes ei saa
silde som i de vilde Fulde, dog er den ogsaa der langvarig, og har næsten en Maa-·
ned frem for Dalene,»saa at den begynderforat komme ,- og ligger-længere. Paa
Aasene kan Sneen ligge meget dyb. naar der er slet oven paa, og Træer der kan
hindre at den ei fyger for meget as. J · ’ ’.-
.— « Zz Saa
Snee.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
