Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.vlk. deetknprsske Clima, 321
troe at der er frossetr Jord, som oven fra saa forkisoles, at, ihvorvel Jorden kunde
optse neden for i Bierget, kan den her ikke skyde Jsett fra sig-, efterdi den idelig
faaer nye Kulde af den liggende Snee. - Matige af disse Sneeheder maae man frit
troe have ikke været befriede fra Snee isaa lang-Tid, ·somx.man kan forestille sig
tilbage,. da det er den gamle Snee som for det-· meste bliver aarlig·liggende. J Her
sættes med Villie forder meste, thik det er .dog·ikke saa i alt og paa alle Steder.
J den dybe Snee eller Js, som det heller maae kaldes, opgrofter Vandetom Som-
meren store Render, som skiære sig lige dybtned igiennem til Jorden; og æde sig
ud imellem Jorden og Sneen: derover kan man frit sige , at her har ligget Snee
fra utrolig lang Tid af; men det er derfor ikke den første som er nedfalden, uden
det maatte være paa et synderligt Sted. - (
Hvor Sneenfaaer Ende , eller paa hoie Steder paa Solsiden gior Luften
endnu en Forandricrg, thi der vorer virkelig et Slags Græs af en synderlig Art,
der— mueligen kunde blive ligesaa nyttig og rar, som de der hentes fra Ost- og Vest-
Jndien, om vore Læger kunde udfinde detsKraft og Virkning. Foruden disse
særdeles Verter sinderman ogsaa at Naturen begynder at ligne de nedrige Steder
og at frembringe andet ordinair Græß imellem, allerhelst bag ved Stene ogiRi·fter,
hvor det kan have nogen Læe. Deri "4de Fieldstrekning, som ogsaa er ode og ube-
"bygget, er af anden Beskaffenhed, thi der begynder Verter af sig selv at arte sig
«»saa godt; at man maae troe, om Arbeidetkom Naturen til Hielp, vilde det blive
nyttige Steder. · . ’ ·
- Det kommer ellers i Oplandet meget an paa Aarene-,«- som deles iSkim
Aar og Vaadelear. De forste have deres Navn af sterkt Solskin, da det siel-
den regner. J saa mange Besygder som de forstaae den Kunst sont Persianerne,
at vande deres Agte, ere disse Aar de beste og frugtbarste, ja iBaglien og høit op
paa Bierget behoves ikke endog mod Middags Solen at vande, thi der er Var-
men ei saa streng- meer der falder sielden faa got Kornsomneden paa Solsiden,
dog bedre i Skinaar end lede fugtige. Man veed det som en afgiord Sag-· at om
end de varme Sommere give korte Straa og mindre Korn i Maalet, give de det
bedre, efterdi det Korn som da falder, er des tyngere og kraftigere saalænge det ikke
alt formeget terres og indsvinder. Hvor de have den Maade at Jorden va·ndes,
er det ikke allene lidt til Hinder at Solen skinner varmt og sterkt om Dagen , ef-
terdi om Natten er Vandingen saa god som en frugtbar Regn; men da bliver
Korsiet sær godt. Dette maae derfote paa de fleste Steder iOplandets regnes som
det"b·etimeligste’ og beste Veir. Men hvor de ei kan vandes og Jorden er tor og
sandtg, kan baade Engeti let forbrændes, og den største Deel af Ageren skinne bort,
og as Hedens sort-orres, saa at et Straae der skulle blive en Alen langt og vel læn-
ger, og skulle bære en 50 til 60 Korn , bliver kun en 5 eller 6 Tommer og bærer
nogle faa Korn. -» · « 3 —-
Skin-Aars-
Regn Aarene eller de vaade Aaringer, ere i Almindeligl)ed"ufrugtb.are«re, Regn-Aar-
oggive de fleste gange umoedet Korn. Naar Kornet endelig moednes bliver det
dog aldrig saa stridt som t de rette Aar , Athi det falder let i sig selv, og haver tyk-
.· · — - aa 2 kere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
