Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.·v1. : Otn det norske Emner 373
hvor Sæden ligger , ellers gaaer den frie. Saadan Skade fkeer vel
paa sine Steder hoit oppe , dog stelden. Imidlertid har det hendet, at en Ager
paa nye er bleven saaed, allene fordi man-har med Grund frygtet at Sæden var
gaaen bort. Naar Kornet er opkommer 2a 3 Fingresbrede over Jorden kait det af
Kulden gulne og vißne, hvilketOpleendingene kalder Evenfald. Saadant kan det
giore toe gange, og det kan ved got Veir komme sig igienz men dersom det giør
Epensald tredie gang, er der ingen Redning derfor, men det skeer og sielden: en
Nat derimod om Hostei1, naar det staaer i Moedningen, kan giore at det bort-
fryser. Judbyggertre paa Leßøe under Dovrefield vare tilforne bange for Frost i
Mæltingen, saavel som for Evenfald, og faaede derfor seent om Foraaret; men
som de merkede at Hest Kulden var farligere , har de saaer for, og faaer gemenli-
gen got Korn, og det betids. Vaar og Høst Kulde, der forderver Komet, ind-
falder fornemmelig ved fugtig Kulde, Moradser, bag eller inden for Skove. Hvor
der imod Vinde11, endskiont den er kold, kan stryge, har det eimegen Fare. At
Hest Frosten er skadeligeres og verre, kommer fornemmelig deraf , at den treffer
imedens Komet er faftigt , og ikke som om Vaareti ligger i Jorden, men staari
frie Luft, der sprekker Skallen og Marven gaaer bort; ja om den end bliver i Be-
hold er den kraftesløs, og ligner Frugt der har vckret frosset og fordervet, endfkiont
det ikke raadner; men er Kornet modent og haver tor Kierne, gior den ingen Skade.
J Sardeleshed er dette Clima tienligt for Græß og Engebund, da der falder godt
GrceK saavel i Dalen som paa Sæterne. Nedeti iDalene, dog ikke paa de ne-
derstesiade Sletter-Eder bestaaer af Sandbund, hvor og en temmelig Tid Elven
staaer over-, falder det beste Grcrß, jo høiere det kommer op paa Bierget, dets stet-
tete bliver Græsset, og i seer hvor meget Vand flyder til eller bliver staaende Hvor
Elletrceer voxer bliver der Mængde deraf , men ei kraftigt; hvor Bitk,— Fyrre og
Gran staaer gaaer det ud, fordi de deels optager Regnen deels ttekker Saften af
Jorden: I Fieldene holder alle Botider for at der voxer det kraftigste Grceß, men
naar man undtager deres Blaaer«oskie, der ikke kommer sig førend mod Hoste11, er det
ikkun maadeligt,særdeles deresFintop ogStor ellerStor—Sceterlvkkerrie giver det aller-
fedeste Grceß, fordi de givdes med deri allerbeste Sommermsog, hvilken formedelst
Veiens Længde ei kan hiemkiores til Agrene. Saa snart Sneen er aftesed staaer
Græsset allerede opspiret. De hsoieste Fieldbeygder som have liden og kort Som-
mer, og derfore ingen »Av—ling, som Østerdalett og andre, have dog frugtbare og
Zde Jigfe, saa at de ikke allerie kan holde Queegs, men leversaf fede Varer og
nægtet. · ’ « – ·
DenneStreknlng haver· de meste og beste Skove, ja man kan gierne sige,
at Oplandet giver allene· fordelagtige Skove ;. thi om der end kan være Skov ved
Soekasntem er det dog ut Fields, saa at man seer- at det er just disse Steder hvor
Skoven.vcl helst groe. - Taarerne paa det flade Land voxer for den- storste Deel
hat-ere og rankere, men de ere, siden Landet efter den sorte Dsds blev bebygget, mest
udhu«gne,· forde- Landet kan brugesps til bedre , endog de gode Egne i Biergene ere
mest oproddede,-saa man neppe seer etTrcez men Bierge, sosmellern ei katt nyttes til
Ager og Eng, overlades til Skover. aa Solsiden voxer idel·Fyrrt: i Baglieie
aa 3 Gran-
.s -is«.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
