Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—374 Om det noesre Clima. . · ·Cap.v1.
Gran, ja man merker endog hvor Solen mere kaii rekke til , at der forst ere nogle
Fyrretrcrer blandede med Grantraeerne, sidenFyrretrcrer alletie. Meti man maa
snart skrive om de norske Skove som om et Vidunder der har været til, thi de ode-
legges med Flid og Magt af Kiohmcrnd og Bonder, endskiont de sidste, formedelst
Tommeres ringe Priis og deres Gaarders Forsomnielfe, ere sattigere end de der
alleneste har beflittet sig paa deres Gaards Brug. Ellers har det en adskillig og
ulig Beskaffenhe·d i Oplandene med Skove og Træer. I de bratte Bjerge vorer
de korte , tyk- og krumgreenede: paa Fladercie hoie og tanke, som og i dyblcendte
»Huller, i fugtig Mark hoie og smukke, men ei saa fede og faste som paa Biergeiie.
—Frugttrteer ville ikke saa vel lykkes i Oplandene som ved Havsiden. Det Sted og
denne Strekning giver dem ei af Naturen, men de maae hentes andre Steder fra..
Det er bekiendt at enhver Jordeiis Strekning giver fine Verter, som jiist have
deres Egenskaber efter Stedets Kulde og Varme, ja endog deres Niitiir er beskaffet
eftersom Stedet giver meget eller lidet Regn, eller og paa visse Tider meget og
paa andre Tider slet intet. Saaledes findes paa den samme Høide fast de samme
Verter i Europa, Asia og America Saaledes haver det sig med de sine Træer
og Blomstere som i de varmeste Lande vore- vildt, og her maae indsluttes i Oran-
gerier. Endskiont nu de almindelige Frugttrceer taale mere Kulde, taale de dog
ikke saa meget, at de kan udstaae den alle Vintre« Vore norske Jtidhyggere ere
af den Tanke, at imelleiii hver 30. Aar, ja somme mene end kortere Tid, kommer
altid nogle sæt skarpe cBintre, da Frugttraeer uddoer, ligesom andeii Skade skeer.
Dette holde de for er noget uforbigiorngeligt, og er altsaa af samme Tanker som Hr.
Professor cellius, at deslige Tiiig som endog henhøre til Clima, have deres visse
Tid og kunne udregnes: endskioiit den Maeide som de gior det paa, at leggeMerke
til visse Dage, ja endog de som ei aarlig paa samme Tid indtreffe, er meget usikker.
For Frugttrcrer ere i Rorge Fiordene de egentlige Steder hvidt de kan plantes og
belonne Umagen, som det sees af nogle Steder i Bergens og Trundhiems Stifter.
Jscrr kan jeg ikke her forbiegaae at melde, hvorledes NToreller vil især lykkes godt,
og ligeledes at i mange Egne i Trundhiems Stift vore Ribs vilde i Markerne,
paa Øer og andre Steder, dog ere deres Bort meget smaae.
Dette Ckzma Dette Clima er got, vel og det siindeste i ganske Norge. Nogle ere af den
» sundt, Tanke , at Christiansands Stift skulde give det siiiideste Clima formedelst idelige
Vinde, I Henseende til visse Sygdomme kunde det vel saa være,» men det er uden
·Jniodsigelse«, at Luften er der for tyk, og det er en medicinsk Regel,· at det beste
Elima er hvor Luften er maadelig, ikke for let og ikke for tung, hvilket nødvendig
smaae være i Oplandetz —thi der ere ikke saa mange Damper soin ved Havsiden, at
Luften skulle være for tyk, dog ere der allesteds Elve, Vande og Moradsey hvoraf
saa meget kan opdampe at Luften er ikke for tyndt og tor. Synes man end at det
erhoit oppe:, og Luften tyndes oppe paa Fieldene, hvor man allerede er kommen
saa hoit op iAthmosphceren, gielderdog ikke dette iDalene hvor den rette Bolig er.
De have heller ingen Uleilighed af den dode og stille Luft som skulle kunde staae og
fordervesz thi i Dalene er Trek nok, og paa sine Stederendog for megen. Man
-.haver derfor ikke allene her Exempel paa gamle Folk, men der ere ii-ogl.;BSstedderi
«- -. eyn er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
