Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tak-. VlL Om JWrdlysct— 40 5
Omendskiont Nordlyset giver ikke Merke paa noget viß Veir fra nogen viß Kant,
kan man dog af dets udvortes Bevegelse (hvorved han forstaaer ikke Skinnet saa-
ledes som det spiller for Øinene , men saaledes som den hele Materie trekker sig
frem og udbreder sig paa Himmelen) sige forud, hvorfra Veiret vil-Masse i de fol-
gende Dage , efterdi det trekker altid imod det tilkommende Veir; men det er un-
dertiden seer vanskeligt- at merke, thi naar der er overflødig Materie, og den udvor-
tes Bevegelse ernoget sterk, saa gaaer det vel an at man kan see hvor det trekker
hen; men er den udvortes Bevegelse langsom, og Materien tynd samled, kan man
let tage feil , thi ved den indvortes hastige Bevegelse breder Nordlyset sig ud til ad-
skillige Sider, saa at det ofte lader som det gaaer tilbage , og inden den Tid man
ret kan blive forvissed om og merke hvor den ganske Massa trekker hen, kan Biten,
hvorpaa man giver Agt, ganske forsvinde, hvilket ogsaa des sor skeer, jo tyndere
Materien er, da iligemaade den indvortes af Lysets Skin mest viser sig. Videre
anforer Han ogsaa et Slags Napdlys som Jndbyggerne kalde Bleige ellerBleeg-,
hed i Luften, efterdi detgior Luften og Solskiniiet bleegt. Deraf har han ogsaa
merket, at naar det trekker fra Østen til Vesten folger ufeilbarligen derpaaVestene
veir og Regiiz men trekker det sig fra Vesten til Østen kommer klart Østenveir
derefter: Derimod naar det drager sig fra Norden til Sonden skulde det intet syn-
derligt have at betyde. Man seer heraf at denne flittige Observacor virkelig holder
for, at Veirets Forandring og Beskaffenhed deraf kan sees..
. Mankan vcere forsikred om, at denne samtne sorstandige Mands ikke blindt
hen har fulgt Almuens Tanker, ihvorvel mange af disse Ting af dem ere beopag-
·tede. Saaledes er det almindeligt,. at- efter stilt Nordlys spaae Fiskere og Andre
som nodvendigen maae give agt paa Veiret, Landveir·, og efter uroligt Nordlys
flygtigt Havveir. Det forste er godt og det sidste ondt. De have derfote ikke
allene disse Merker, hvilke nok best passe sig til det Sted hvor de ere tagne; men-
paa andre Steder have de ogsaa andre og. flere at legge til: saasom paa Jedde-
ren, Lister og de omliggende Steder- m;erke»s, at naar der i tykt Veir er dog saa
lyst om Aftenen, at man kan fornemme , at der er sterkt og hoit Rordlys over-
Skyerne, er det et vist Merke til ustadigt og ondtVeir, om det ikke alt. er begyndt;.
og er det begyndt ventes det at blive bestandigt :. derimod naar det er seer morkt i
mork Maane ventes heller godt Veir og.Forandring. Aarsagen er let at see-af
Nordlysetx» thi sydlige og ostliges Vinde ere just de som giver ondt Veir-, og-. er der
mest bestandigt; Naar nu Nordlyset skal skinne igiennem de tykke og. mørke Skyer-
og ligesom oplyse dem« maae det være hoit og ligesom vandre, henimod den Strek-,
ning af Himmeletis. ·
Videre er der- ogsaa taget ganske paalidelige Merker saavel i. Eegersinid,
som paa Listers og- gedderen , at der undertiden opdrager sig et Slags Nordlys,.
som gaaer fra- Rordvest· til Offret-« eller Sydost.. Dette staaer faa godt somi sin.
Bue tvert over Himmelen, men haver nogle særdeles- Blinker,, somi en Hast, li-,
gesom det saa. kaldede Kornmoed,. blinker bleegt udeit Farver fra. Vester tilOster,·
sa undertiden slaaer ogsaa. tilbage. Paa dette har mange lagt Merke at der paa. de;
Grændser« solger næsten en Maaneds ondt ustadigt og vaaot Veir.( Dette-lader-
Ecc 3- vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
