Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
csp.v11. dmoiordiyset "413·’
seer derpaa, viger Glimten tilbage, efterdi Materieii der bliver maadelig og bequem.
Jnden man nu kan komme efter at det var af saadan Beikasfenhed, kan der fore-
komme slere Forandringer , som ligeledes sette i Toil: den forste Rand man saae,
kaii have været saa tynd af Materie, at den kan ikkemere samle sig, og deii sidste
begynder allene ret at vise Lyset. Der behøves da Tid for at komine noie derefter,
efterdi dette indvortes Lys formedelst sin Ustadighed forvirrer Tilskiieren.
Disse Observatioiier maa best haves ide nordiske Lande, hvor Nordlyfet
staaer længe paa Himmelen, og kan sees hele Nætter, dog er der de Nordlyse som
endog med langt og vedvarende Skm udkræve, at der maae sær noie gives agt
derpaa; thi det hender undertiden , at Materien er saa udbreded over Himmelen,
atsden blusser ligesom allevegne.· Ved den Leilighed maae man eftersee om man
kan skille Nordlysme fra hverandre , og inerke hvad der horer sammen , om et trek-
ker imod det andet? om det eene er hsoiere i Veiret end det andet? hvilket alt ud-
kræver en stor Agtsomhed, allerheldst de hastige og iistadige Gliinter, som hist og
her sees- synes at være hinanden saa imod, at naar man forst synes at den hele
Materie tager een Vei, falder det strax ind som den kunde gaae lige tvertimod.
J det foregaaende er vel een og anden gang talt om Nordlysets Glimr«en
- Nordlyfets
dets Buer, det større·og mindre Nordlvsz men endnu brhdves hertil et Tilleg Adskiikjizhcd
og nogle flere Anmerkninger. Naar man kommer langt hen imod Poleii lader det drister-Slag
O
som der findes idelig en Damp, Taage eller Materie, hvad man vil kalde det, der
viser sig saa ofte Himmelen er saa frie for Skyer, og er saa mork at Lyset kan Verden.
sees. J dette er intet nyt; thi det har endog været bekjendt for Wolc og Flere ,
at henved Poleii skulde være et stedse varende Nordlys som stedse lyser, ihvorvel de
ikke har havt Underretning nok derom, efterdi den fra saadant Sted maae tages
undertiden af dem som ere upaalidelige. Dette Lys eller Skin foregives at være
iiden synderlig Forandring, saa at den nesten altid sees lige hoit og ligelavt, og ikke
som andre Nordlys driver længere og længere op paa Himmelen , men staaer be-
standigt stille. Deraf kommer det, at det og altid skal være af een Farve, nemlig
blaaagkjgk og bleegt, og ligner nesteiii fin Anseelse de Logtemænd eller Luftsin, som
sees om Aftenen i Mørket, eller rettere være som en Klarhed. Derhos maae dog
dette erindres: at dets Farve og Anseelse maae nogenledes rette sig efter Veiret og
Luftm, dog strekker dette ikke videre end sont Lufteki kan være mere ogsmindre reen.
For det ovrige sees dette Lys ikkun paa Siden , og ei lige under eller op ad, som
Mordin sædvanligeii sees; om det»derfore skulde ikke have ret blinkende Farver
som de andre mere bekiendte, er uvist; dog troes ikke, at det spiller som det be-
kiendte Nordlyss
Dette synes frem for andre at fortiene en nærmere Anmerkning, da mange
kunde holde det for at være det rettes Nordlys, og det første hvoraf det andet Rovd-
ktys har sit Skin. De bekiendte Underretninger derom haver man fra Hr. Barhov.
Han skriver deroni saaledes: Foruden det ordinaire Nordlys, som viser sig hoit
—p·qci·Himmelei» have Judvaanerne ved Nordcap og i Ost Finmarken stedse ved
klart Veir om Vinteren etkblaar Lys-Husk Skin , som de see tæt ved Horizonteit
3 .
i Mord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
