Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 - Om Rordlyset. tcap.Vll.
Men den Meniiig blivervelden rigtigste, atman merker enSlags Forandring un-
dertiden. Saaledes kan der indtreffe en kortTid om Aaret, da Veiret synes atvcere be-
quemt,og man dog intet eller meget lidt seer afNordlyset: undertiden rekker det videre,saa
det hender sig, at man en ganske Vinter seer ikkun noget lidt og noglesmaae Nordlyse, da
man en anden kan see dem store og prægtige: ligeledes seer man end og ivor Tid Forskiesl,
at nogle visse Aar sees vel stundom Nordlyset, men faa Gange noget stort og besynder-
ligt; derpaa kommer der en Tid at man seer det baade ofte, og deriblant mange
Store og Merkelige. Man kan sige om Nordlyset, at det meget ligner andre Be-
skaffenheder i Luften, som henregnes til et hvert Steds Clima. Det er bekjendt
hvor mange Forandringer man kjender og maae tilstaae ved Veiret, ved Kulde,
Snee og deslige. En af de Observationer man haver fra Norge, er ogsaa denne:
at somme Aar er Torden sjelden eller aldrig at hore, som i andre høres ofte.
Man veed ogsaa fra andre Lande, hvor ulige Kuld og Snee falder, undertiden har —
man i mange Vintre intet synderligen fornummet dertil , hvorpaa der kommer een
ellet flere Vintre der legge Snee ned i Mængde, bringer Kulde og Frost med sig
langt hen i de Lande som ellers lidt eller intet vide af den. Dette anfores som no-
get vi vide, fordi vi see det hos os, og vore Forfædre maatte heri erfare det samme
som Vi. Aarsagerne til disse Forandringer see vii Luftens Ustadighed og andet
mere. J samme Luft lader ogsaa Nordlyset at være; det faaer derfore være un-
derkastet samme Forandringer og Ustadighed.
ququkcks J det foregaaende er ved Leilighed meldet, hvad Tid paa Aaret Nordlyset
Tidhrlstfres- efter hver Steds Beskaffenhed lader sig see; hvorved er merket, at det sees saagodt
som alle Tider, dog hindrer Lyset at det ikke just sees i de nordligste Lande om Som-
meren. Man haver ellers andre Anmerkninger, at det helst skulde sees om Høsten,
idet mindste da mer end om Vaaren. Det kan gierne have denne Beskaffenhed,
men der er ogsaa et par Ting derved at agte. Den ene henhører til Observator,
og den anden til Nordlysets Skin. Maii angiver det for at være Høst i October
Maaned, da allerede Natten er lang og mork og stunder hen imod korteste Dag;
da maii derimod ved Vaar forstaaer Martz og April , som allerede svare til Sep-
tember og en Deel asAugust Maaned,daNatten allerede i de nordifke Lande er saa kort,
allerhelst sidst i April, at der er ikke stor Tid af Natten til at see Nordlyset. Mere
det fornemste i denne Sag er , at Natten oplyses mindre, af andre tilkommende
Aarsager , iHost Maanederne end om Vaaren , ja end om Vinteren selv , thi i de
nordifke kolde Lande ligger der Snee paa Jorden om Vinteren og Vaareii, da den-
derimod er borte om Hesten; derover er Hostncetterne morkere end de andre:
da derimod Snee og Js oplyse mere Natten, saa at omendskiont Veiret i andre
Maader er lige, er der dog en Forskiel af Sneen. Jo merkere nu en Nat er, des
bedre sees Nordlyset. Om der derfore er lige meget Nordlys i Luften, giør det
dog denne Forskjel, at den sont seer det an fra et morkere Sted , seer det ogsaa forl
sig som mere lyst og skinnende De Tanker man er i at Nordlyset sees mest om
·Søsten, er altsaa intet andet end at man da best kaii seedet , uden at der behøves
atvcere mere deraf i Luften end paa de andre Tider af Aaret. Dette er da ikkun
som en Undskyldning for deres Tanker som giore denne Forskiel iNordlysets Tid;
me»n naar man vil egentlig tale derom saaledes som denne underiige Materies Natur
er,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
