Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. Vll..- Om Nordlysetx 439
Klarhed, men jo længeredettekommerfra Bnen« des svagere det bliver. Detallerssl
leengste borte er just midt deri. Der er altsaa intet usædvanligt -M-orke, men det
viser sig som et sart Phoenomenonz efterdi det har mere Lyshed om sig paa alle-
Sider, og staaer som en mork Flok midt.i; det Klare.· »»Den Klarhed som ·ellers»
sees ved Horizonten kan man baade merke paa en Tid nar Nordlys er, og naar det
har været, ja og paa sine Tidermaarmansintet Nordlys har-« seet-eller·faaer see.
Undertiden er veldetteen Glands af Solens Straaler underPolen,,sogostekascnz « · ·
Veie eller et klart Nordlys som stod. neden for Horizontens, men rakte ikke saa hoit "
op at man kunde see det selv. Men naar man noieoverseer dette, synes man endnu
at savne noget, thi man seer ofte Nordlysets Bluß og spillendeSkin at smelte hen,
meti der efterlades en Klarhe,d igien ved:-Horizoli·ten.— , ·; ·. . » » -
De som holde for at Nordlyset har sin egel1·Materi·e, der maae samle sig.
noget sterkt forend den kan lyse, kan-uden Tvil best forklare dette, allerhelst naar
man noie betragter, hvorledes det ellers gaaer til i Luften med Skyer og Damper:
man seer der tvende besynderlige Afvexlinger af Damperne , denene hvorledes en
Skye smelter hen, saa at der hvor Materiesn var tyk adspredes den ogsopl·ofes, saa-
at det er kun en liden Stund paa at giore, hvorefter man intet seer igien uden den
klare Luft: den andenat sLufteti er og bliver fuld astamper, saa at omendlkiolits
Solen skinner er dog Luften tyk og fuld af Fugtighed, saa at Himmelen er fkideti,
som Soesolk sige. Paa denTtd skal man see i Luften hvor Skyerne øiensynlig
trekker sig sammen og tykner til. Det er ikke urimeligt at slutte, at paa samme
Maade kaanordlysets Materie være spred paa Himmelen saa tyndt at det ikke kan
give sit rette Skin. Man har til Bekræftelse paa dette, ganske sikkre Observatio-
ner, at man længe har seet en Klarhed i Nord eller Nord Nordvest, hvorpaa man
siden har fornummet at en Bue har trekt sig sammen- og er bleven der staaende,
da det har ladet ligesom Materieii har samlet·sig. Vil man noie give Agt paa
dette, skal man faae lige saa viß en Ersarenhed derpaa, som paa Nordlys der er hen-
smeltet og har efterladt sig en Klarhed.
Af dette merkes ellers, at lige i Nord sees ikke Nordlyset lavt, men saa
snart det kommer saa ganske lavt, viser det sig som adspredt, fordi der haver det
et renere og klarere Lys noget ncer som Dagens, men naar det faaer faret igien-
neni flere Damper bryder det mere og forestiller Farver-. Ved den forste Opkomst
iNord ligner det derfor en Skoe der kommer op for Horizontem men derimod
om man vilde forestille sig Nordlyfet som en Materie der i sin Bue trekker sig op,
kan man ikke ·i Nord see Ruudingeti af Bueii forelid Nordlyset er allerede nogle
Grader i Veiret: derimod kan man see Fsodderkce eller Stotterne i Nordvett og
Nokd Nordost lige ned til Horizonten· Ellers kan man i det ovrige sette det fast,
at Nordlnfet sees saa godt sont allevegne, enten man vil mene ncrr ved Horizoliten
eller yderst oppe ved Zemth Dog maae der ogsaa i dette merkes Fosrfkiellen iHem
feende tll Lande og Steder, thi paa nogle, hvor endogsaaNordlyset kiendes, kommer
det iAlmmdeltghed ikke mange Grader op paaHinmsielem og oln end et stort Rør-d-
lys kan merkes op til Zenith, kommer det fieidenlcrnger hen: paa andre derimod
sees
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
