Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344 Om Notdlystk. cap. Vll.
Der» feiler derfor ikke Nordlys paa Spid.sbergen,«Nova-Zembla og andre ube-
kiendte Steder, men de rette Anmerkniger ere ikke der gode at sanke, · thi Somme-
ren er for lys og Vinteren for kold, paa den eene Tid hindrer Dagen, og paa den
anden er det ikke et Lyst-Slot at boe paa. Den som er kommen didhen pakker sig
derfra saa snart mueligt er. ,
Nokdlysetog— Endelig kommer det dertil at man skulle handle lidt om hvad Nordlyset er,
dets Aarsegs og dets Aarsager. Denne Materie haver, som bekiendt, sine store Vanskeligl)e-
der, og har derfor vel givet Anledning til at nogle ere faldne paa rimelige, andre
paa mindre rimelige og nogle paa urimelige Meninger. Af de Urimeligste ere idet
forige nogle optegnede. Jblant de Urimelige fortiener Jesulteti Cafpar schottus
Fortrinnet. Han henforer Luftsyner til tvende Slags, til de naturlige og over-
naturlige. Jblant de overnaturlige faaer da Nordlyset komme, ihvorvel det gaaer
ikkeunder det Navn. Denne Mand anseer Maccabaeernes Bøger som Canoniske,
og har derfor strar et bibelsk Sprog ved Haandetr af 2 Maccab. s. Cap. 2. og 3.
Vers: men det hendte sig over den ganske Stad hen ved 40»Dage, at der faaes
udi Luften Rykkere som rendte og havde gyldne Kiortler paa , og vare bevæbnede
Z ed Glavinde som i en Slagtorden, og med uddragne Sverde: og at Hestene
lobe i Orden, og de- droge sammen og lsobe an paa begge Sider , og at Skioldene
rordes, og der vare mange Spidser og Spyde som de sloge løs med, og uddroge
Sverdene at Guldsmykkerne blinkede og adskillige Harliiske. Dette Syn er lige-
som et Monster for flere af samme Art. Foruden dette beviser schott sin Mening
med kiedsommelige og urimelige Exempler af andre Tiders og Sceibenters Histo-
rier, og derpaa fremsetter fin Mening som er denne: der sees i Luften Krigshcere,
Spyd, Geocehr, Bomber, Eanoner, Jldsbuer, Feldslage, alt dette bestaaer ikkun
iDamper i Luften. Nu siger det sig selv , at ingen kan sette dissei saadan er-
traordinair Skikkelse uden Guds Magt , som dertil betiener sig af gode eller onde
Engler—: zorgieves gior Gud ikke noget, altsaa maae det have en synderlig Betyd-
ning. Denne Urimelighed er i vor Tid saa vel bekiendt, at den behøver ikke at
igiendrives Det er en uanstændig Forretning for de gode Engle at staae i Luften
og bygge Skrekkebilleder for Folk, idet ringeste lader det ilde at bruge dem til at
forestille«Hunde, Drager og flere slige Dyr.,
Den anden urimelige Mening om Nordlyset er Grsnlandernes, somi
visse Maader ligne den forige. Deere as den Tanke, at det er de dodes Siele som
der sees, og at disse’i Luften fornoie sig med en Dands , og paa den Maade holde
sig over det Land de ere komne fra, hvorved de ogsaa kan have den Fornøielse at
see deres Venner og vide hvorledes det gaaer dem. Grsonlcenderne have altsaa i
deres Mening de allerhøieste Tanker om Nordlyset, efterdi de ville endog holde for,
Sielens Lyksalighed bestaaer i at leve i Uskyldighed og fortioie sigsom et Nordlys,
deri visse Maadersynes ligesom at leege i Luften. I den bekjendte Skolebog or-
bis pjssius kalded, sinder man Sielen afmaled, men mati kan ikke sige, at Maler.
Phantasien er der saa heldig, som om Gronlcenderne vilderisses den af som etNord-
lys. Det er let at slutte , at de ansee idenne Mening Nordlyset med en Hoiags
telse, efterdi de holde for, at deres dod»e Venner ere deriblant. De troe at naar
- man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
