Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap.V11-. « Om Roedlyset·—· s4535
randen hindrer at see det. J andre Aar derimod spreder det sig videre ud, saa at«
dets Spidse af Mathematicis er udregned at have gaaet over 90 Grader op fra
Solen , da det særdeles i Martz Maaned staaer paa Himmelen lyst og reent, ja
kan ofte med sine lange Spidse rekke op lige til Syvstiernerne·
Saa besynderligt et Skin kunde ikke andet end sette Observatores i Depe-
gelse. Den gamle Camni kalder det i sin Bog deroln lumen Zodjacale. De
fleste som har skrevet derom ere faldne paa den Tanke som man endnu er befcested i,
at det er Solens Athmosphcere Denne Sammenbiandelse vil Mi-. de Majksat1
holde for at give Nordlyfet, i hans Trattd Hilkorique 85 Phylique de kAurore
Boreale, hvoraf den første Edition er udkommen 1733. og den anden forbedred
siden. Man seer nu heraf hvorfra Mr. de Mairan udledet Nordlyset, og man
maae tilstaae, at man heri sinder oplost mange af de betydeligste Vanskeligheder
som ellers ere ved Nordlyset. Spørger man: hvor-føre det mest opholder figi
Nord? er det oplost ved Jordens egen Skikkelse og Gang om Solen. Sporgses
der: hvorfore det saa længe er borte undertiden , ja endog i mange Aar? som dc
Majran paastaaer, er det strax besvared dermed at denne Materie og Skin er ikke-
altid, men trekkes tilbage: Farverne og Bevegelsen ere let faaede af dette Lyses
medførte Skin fra Solen og de Forandringer og den Urolighed det maatte giore i
vor Athmosphcere. Men alt dette uagtet har andre store Naturkyndige opreist sig-
mod denne Slutning , faasom Hr. Euler og Flere. Og ved denne Tids Erfaren-
hedsinder man endnu Knuder» som ere uoploste. Hans Mening faaer alt nye An-
stod ihvor fornuftig den er. Siden han skal have sit Lys fra Begyndelsen af So-
lensAthmosphcere, nodes han at setteNordlyset saa hoit oppe iVeiret, at detskulle
undertiden vcere en 8 Grader fra Jorden. Han bygger og adskillige Hypotheses,
og holder fast ved det statuerede lumeu Zodmcale· Han er og as den Menmg at
det er ganske borte i nogle Tider, saa at det ikke sees endog ved Polertte, og at det
kan vare længe, thi ellers maatte det , naar derefter hans Mening staaer saa hoit
paa Himmelen, oftere sees endog-saa i de længst henliggende Lande. Han inddeler
ogsaa Nordlyset i tvende hoved Classer, hvoraf Han holder det for en Muelighed,
at der kan være et besynderligt Nordlys hen imod Polen, som ikke kommer hoiere
op end det allene der kan sees; men at det er et andet Lys som sees saa hoit, at det
rekket hen til de sydligere Lande. Hvad nu Mr. de Mairans Hypothesis omlumen
zodjacale angaaer, da lader man den staae som en H-ypothesis, uden at rore
vee-vev.
» Derimod har Hr. Justitsraad Ramus og Hr. Barhov, som begge havde
bedre Erfarenhed om Nordly—set, viist forudeti deres Erfarenhed, ogsaa med De-
monstrationer, at Rordlyset kan ikke staae saa hvid Hr. Ramus viser forst, at
Nordlyset saa godt som altid seesi de nordiske Lande Dette er endog nu ivore
Tider stad·feested med saadan Ersarenhed, at derimod for denne Tid kan intet ind-
vendes. Derpaa siger hem: staaer nu dette fast, at Nordlyset i de nordiske Lande
er saa tit tilsyne, saa er det en let Sag for dem, som forstaae noget lidt af Mathe-
matiken, at demonstrere og udregne,» hvor langt og breed et saadant Phoenomenon,
som efter Mrz de Mairans Hypothestn oxtkste staaer 200 franske Mile eller 8 Gra-
« s - . 3
der
o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
